Børn af forældre med psykisk sygdom er oftere syge

To ud af fem børn i Danmark har forældre, der lider af mentale helbredsproblemer, og ny forskning viser, at det forøger børnenes risiko for at blive fysisk syge. Det vækker bekymring og kalder på øget opmærksomhed i sundhedsvæsenet, mener de to forskere bag undersøgelsen.

Det er læge ved Psykiatrien i Region Nordjylland, Signe Heuckendorff og forskningsassistent ved Socialmedicinsk Enhed på Aalborg UH, Camilla Klinge Renneberg, som sammen med kollegaer står bag forskningen, hvor de har kortlagt forekomsten af psykiske lidelser blandt danske børneforældre og forekomsten af fysiske (somatiske) sygdomme hos børnene.

- Hele 39,1 % af børnene i undersøgelsen, i alderen 0-16, år havde mindst én forælder med mentale helbredsproblemer af let til svær grad, som for eksempel depression, angstlidelse eller skizofreni. Det er langt højere, end hvad man hidtil har estimeret, fortæller Signe Heuckendorff.

Flere årsager til hyppigere sygdom

I studiet har forskerne gransket data fra nationale sundhedsregistre om mere end 1 mio. børn født mellem år 2000 og 2016. Disse data er blevet sammenholdt med oplysninger om forældrenes psykiske helbredsforhold.

- Vi ved, at børn, der er opvokset med forældre med mentale helbredsproblemer, står med en øget risiko for at udvikle somatisk sygdom, men opmærksomheden på området har været koncentreret om de sværeste psykiske lidelser som fx skizofreni og bipolare lidelser. Vores undersøgelse viser, at også lettere psykisk sygdom som depression og angst, der ofte behandles hos praktiserende læge eller psykolog, udgør en øget risiko for sygelighed hos børnene, fortæller Signe Heuckendorff.

Ifølge forskerne kan den hyppigere forekomst af fysiske sygdomme hos børn i familier, hvor én af forældrene har en psykisk lidelse, hænge sammen med, at børnene i højere grad er udsat for en kronisk stresspåvirkning, der øger deres risiko for at blive syge og udvikle kroniske sygdomme. Desuden er der hos børnene en hyppigere forekomst af for tidlig fødsel, som i sig selv er en risikofaktor for en række fysiske sygdomme.

- Forældrenes brug af sundhedsydelser kan desuden spille en rolle, ligesom deres sundhedsadfærd i forhold til at forebygge sygdom hos raske børn også kan være anderledes. Forældrene kan fx være mindre opmærksomme på at give børnene den rigtige kost eller sørge for, at de kommer ud at bevæge sig. Endelig kan nogle forældre have sværere ved at forstå den information, de får fra lægen, så det kan være sværere for dem at tage vare på barnets behov, siger Camilla Klinge Renneberg og tilføjer:

- Derudover skal vi huske, at vores resultater er baseret på registerdata. Det betyder, at vi måler på brug af sundhedsydelser, og for eksempel kan flere kontakter til sygehuset også tyde på et anderledes brug af sundhedsydelser og ikke nødvendigvis kun øget sygelighed hos børnene.

Behov for mere støtte og opmærksomhed

Signe Heuckendorff og Camilla Klinge Renneberg mener, at deres forskning understreger et behov for, at der i hele sundhedsvæsenet kommer øget opmærksomhed på at identificere og tilbyde den rette støtte til familier, hvor forældrene lider af lettere mentale helbredsproblemer.

- Selvom risikoen for somatisk sygdom er størst hos børn, hvor en forælder lider af de mest alvorlige psykiske lidelser, så er der en ganske stor gruppe børn af forældre med lettere lidelser, hvor risikoen for sygdom også er forhøjet. Det er vigtigt, at vi i sundhedsvæsnet ikke overser dem, siger Signe Heuckendorff.

Derfor har de praktiserende læger en nøglerolle i at spotte børn i øget risiko, eksempelvis i forbindelse med børneundersøgelser, mener forskerne:

- Lægerne har i dag mulighed for at opsøge de familier, der ikke sig selv henvender sig, og hvis der er behov for det, kan de tilbyde en såkaldt konsulterende samtale i direkte forlængelse af børneundersøgelsen, siger Camilla Klinge Renneberg.

Forskerne håber derfor, at studiet kan øge opmærksomheden i sundhedsvæsenet på sammenhængen mellem forældres psykiske sygdom og børns sundhed.

- Det er aldrig forældrenes ansvar, og det er ikke dem, der skal have dårlig samvittighed over, at de har en psykisk lidelse. I sundhedsvæsenet har vi en pligt til at kunne støtte disse børn og deres familier, og vi håber, at vores forskning kan være med til at sætte fokus på dette, siger Signe Heuckendorff.

Yderligere information

Resultaterne af studierne er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter BMC Public Health og Scandinavian Journal of Public Health:

Forfatter

Kommunikationskonsulent