Young Investigator Award for projekt om livreddende førstehjælp

 

Abstractet med titlen "Differences in Bystander Cardiopulmonary Resuscitation and First Responder Defibrillation Narrowed to Similar Levels in Urban and Non-urban Out-of-Hospital Cardiac Arrest Patients Following A Quality Improvement Program in North Carolina" omhandler udviklingen i den præhospitale indsats, overlevelse og overlevelse med god hjernefunktion blandt patienter der får hjertestop uden for hospital i by- versus landområder i staten North Carolina, USA, mellem 2010 og 2014.

Kristian Kragholm igangsatte studiet under sit 1-årige ophold ved Duke Clinical Research Institute som led i hans ph.d.-studie. I studiet undersøges ændringer i den præhospitale indsats og udfald efter hjertestop uden for hospitalet efter flere initiativer målrettet mod at forbedre andelen af lægfolk, der igangsætter hjertemassage og andelen af politi- og brandfolk, der kan komme lægfolk til undsætning og hjælpe før ambulancetjenesten ankommer.

Initiativerne blev iværksat i staten North Carolina fra 2011 som led i det såkaldte "Heart Rescue Project". Projektet, som kører i flere amerikanske stater, har til formål at forbedre indsatsen ved hjertestop uden for hospitalet. Et stort antal lægfolk i North Carolina er blevet oplært i basal genoplivning involverende både hjertemassage og brug af hjertestartere i skoler, ved state fairs og i kirkesamfund, og patienter og pårørende har modtaget undervisning i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet. Alarmcentralerne er også blevet trænet i at hjælpe lægfolk til hurtigt at erkende hjertestop og igangsætte hjertelungeredning. Desuden er et stort antal politi- og brandfolk blevet oplært i team-baseret hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Disse politi- og brandfolk blev aktiveret til at køre til stedet for hjertestop parallelt med ambulancetjenesten.

Kort fortalt viser studiet, at andelen af lægfolk, der igangsætter hjertelungeredning, er steget til samme niveau i både by- og landområder - fra ca. 40% (lidt lavere for landområdet) til ca. 50% i både land og by. Desuden er andelen af "first responders" (politi- eller brandfolk, der aktiveres parallelt med ambulancetjenesten), som har afgivet et stød med en hjertestarter, steget i landområder til samme niveau som i byen. Denne andel udgør omtrent 45% af alle, der har modtaget stød af hjertestartere før ankomst til hospital. Overlevelsen og overlevelse med intakt hjernefunktion er steget markant i både land- og byområder men mest markant i landområdet. Studiet viser samtidig, at der er plads til forbedringer i by versus land. Andelen af lægfolk, der støder patienter med hjælp af en hjertestarter, er 8% i byområder mod 3% i landområder, og andelen af patienter der transporteres direkte til et hjerteinvasivt center er 90% i byområder mod 35% i landområder.
Vigtigst viser studiet, at i landområder, hvor ambulancetjenesten bruger længere tid til at nå frem til patienterne, kan lægmænd og "first responders" hjælpe patienter og dermed forbedre overlevelseschancen. I Danmark kan man forestille sig lægfolk som led i eksempelvis akuthjælper-ordninger i større omfang kunne aktiveres af alarmcentralen og dermed køre til stedet, hvor der er hjertestop og hjælpe til med en hjertestarter før ambulancetjenesten når frem.