Vil du være læge ved Neurokirurgisk Afdeling?

Neurokirurgisk speciale er højt specialiseret, og det er landets Universitetshospitaler, der har neurokirurgi.  I neurokirurgien i Aalborg er der subspecialer inden for blandt andet det vaskulære område, traumetologien, tumorer, neuromodulation, hydrocephalus, hypofyse, cervikal og lumbal kirurgi. 

Klinisk funktion

Det neurokirurgiske speciale varetager diagnostikken og behandlingen af patienter med kirurgiske sygdomme, der har relation til nervesystemet.

Specialet tilbyder behandling indenfor lumbal og cervikal kirurgi, neuromodulation, maligne tumorer og konveksitetsmeningeomer, hydrocephalus, ICH, hypofyse, karpaltunnelsyndrom og perifere nervetumorer. Derudover har vi stor fokus på rehabiliteringen af vores patienter. 

Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er også en del af traumatolgien, hvilket også indebærer en del akut kirurgi. 

 

Vi har fokus på din uddannelse

Neurokirurgisk Afdeling er uddannelsessted for studerende og elever fra de sundhedsfaglige uddannelser. Vi prioriterer uddannelse højt, og vi anser uddannelse som en kerneopgave på linje med pleje og behandling af patienterne.

 

Vær med til at udvikle morgendagens behandling

Neurokirurgisk Afdeling har stor forskningsaktivitet. Forskningen er tæt integreret i det daglige arbejde, hvor der fokuseres på de væsentligste behandlingsmæssige arbejdsområder, som afdelingen varetager. Der udføres kliniske og eksperimentelle undersøgelser i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere. 


Vi tager godt imod nye medarbejdere 

Vi er en afdeling med et godt arbejdsmiljø, og hvor vi tager godt imod vores nye medarbejdere. Som ny medarbejder får man udleveret velkomstbrev med praktiske oplysninger, informationer om afdelingen, oplysninger om fx vejledere, uddannelsesansvarlige og ledere.