Anlæggelse og pleje af transurethralt blærekateter

Om anlæggelse og pleje af transurethralt blærekateter

• Om transurethralt blærekateter

  Et transurethralt blærekateter er en rørformet silikoneslange, der anlægges gennem urinrøret op til urinblæren. Katetret holdes på plads i urinblæren ved hjælp af en ballon, som fyldes med ca. 5 ml. steril glycerin 10%.

  Det anbefales at bruge 100 % silikonekateter, da disse katetre er bløde og former sig efter patientens krop og bevægelser, mens de også kan ligge i op til 12 uger. Producentens anvisning for holdbarhed og anvendelseslængde skal altid følges.

  Et transurethralt blærekateter er udformet således, at der er en kateterspids, drænage huller, ballon, kateterslange, studs til kateterpose eller ventilprop og en studs til påfyldning af ballonindhold.

  Blærekateter med fyldt ballon

  Blærekateter uden fyldt ballon

  Et transurethralt blærekateter har typisk en nelaton-spids eller en tiemann-spids. Man bruger et kateter med nelaton-spids hos patienter, hvor der ikke er nogen særlige udfordringer i forbindelse med kateteranlæggelsen. Har patienten en svært forstørret prostata, da vælges en tiemann-spids, som med sin hvide, krumme og lidt hårde spids let passerer snævre forhold. Den hvide spids på tiemann katetret skal vende op mod patientens næse. Ved anlæggelse af et tiemann-kateter holdes studsen til påfyldning af ballon nedad mod lejet. På den måde sikres det, at tiemann-spidsen vender op mod patientens næse.

  Hvis patienten har eller har haft en via falsa, skal der anvendes tiemann-kateter, da spidsen har lettere ved at glide forbi via falsaen.

  Nelaton og Tiemann spidser

  Tiemann spids

  Tiemann spids

  Se video om kateterspidser og katetertyper

• Indikation for anlæggelse af transurethralt blærekateter

  • Urinretention - følg instruksen her
  • Hæmaturi
  • Akut obstruktion af nedre urinveje, hvos SIK ikke er muligt
  • Neurologisk dysfunktion af blæren
  • Sepsistilstand eller lignende, hvor måling af timediurese er nødvendigt
  • Peroperativt ved langvarig kirurgi, som kræver, at blæren er tom
  • Postoprativt med ordination for seponeringstidspunkt
  • Patienter, hvor ingen andre alternative løsninger er mulige.

  Korttidsbehandling

  Korttidsbehandling er defineret som kateterbehandling i op til 7 dage og maksimalt op til 2 uger. Årsager til korttidsbehandling med transurethralt blærekateter:

  • Per- og postoperativt, hvor det er afgørende at skifre sufficient urindrænage og måle diuresen
  • Urinretention
  • Bevidsthedssvækkelse
  • Kraftig hæmaturi med kompromitteret vandladning
  • Sepsis udgået fra urinvejene, og hvor patienten ikke tømmer blæren ved vandladning, eller hvor nøjagtig væskeregnskab er af afgørende betydning
  • Timediuresemåling.

  Langtidsbehandling

  Langtidsbehandling er defineret som kateterbehandling i 7 dage eller mere. Det forventes at alle patienter i langtidsbehandling får bakteriuri. Langtidsbehandling af patienter med transurethralt blærekateter vælges, når patienten ikke har sufficient blæretømning, og hvor SIK og RIK ikke er en mulighed.

• Anlæggelse af transurethralt blærekateter på mænd

  Anvend steril teknik og sterile remedier. Det anbefales at udføre nedre hygiejne/soignering før anlæggelse af et transurethralt blærekateter. Ved nedre toilette anvendes rene handsker, engangsklude, vand og sæbe fremstillet til formålet. Alternativt anvendes Bedbath-servietter eller lignende.

  For hver afvaskning af slimhinden nedbrydes patientens normale bakterieflora, og dermed patientens naturlige modstandskraft.

  Utensilier til kateteranlæggelse på mænd

  Du skal bruge:

  • Engangsforklæde
  • Sterile handsker og et sæt rene handsker
  • Et sterilt afdækningsstykke
  • 1-2 sprøjter med gel. Det anbefales at bruge gel med lidokain, men uden klorhexidin.
  • Et kateter
  • En sprøjte med væske med indeholdende 10% glycerin til at påfylde katetrets ballon
  • En urinpose, som skal være steril ved korttidsbehandling
  • En leggyfix eller fikseringsbånd til at fiksere kateterposen på benet
  • Fikseringsplaster
  • En vaskeklud eller et lille håndklæde til at tørre gel af patienten efter kateteranlæggelsen.

  Se film

  Fremgangsmåde ved anlæggelse af transurethral blærekateter på mænd

  1. Udfør håndhygiejne og tag rene handsker på
  2. Hvis nødvendigt udfør nedre toilette
  3. Gel, gerne med lidokain, instilleres i urethra ved at løfte op i penis og udrette den penoscrotale vinkel, sætte studsen på gelsprøjten helt ind i urethra og så forsigtigt sprøjte gel ind. Mindst 10 ml ved mænd. Der kommes ikke gel på selve katetret. Det tager 10 minutter før gel med lidokain virker
  4. Udfør håndhygiejne og gør klar med steril opdækning og udpakning af remedier i ventetiden
  5. Udfør håndhygiejne og tag sterile handsker på
  6. Udret den penoscrotale vinkel
  7. Indfør katetret i urethra og indfør det stille og roligt gennem urethra. Der kan være 3 steder i urethra, hvor der kan mærkes modstand:
     
     
     • Første sted er ved den eksterne sphinkter – hold katetret stille og roligt uden at presse og lad katetret ”banke på”. Efter nogle sekunder vil lukkemusklen lade katetret passere. Hvis ikke, da bed patienten om at hoste, hvorved det intraabdominale tryk øges.
     • Andet sted, hvor der kan mærkes modstand er ved prostatakirtlen, som katetret skal passere igennem. Før forsigtigt katetret igennem. Lader det sig ikke gøre, da skift til et kateter med tiemann-spids.
     • Tredje modstand kan opstå lige inden katetret er i blæren. Der er tale om en høj/stejl bagkant, som skal passeres. Før forsigtigt katetret op i blæren og urinen vil løbe ud.
       
       Du kan se de 3 steder på billederne og videoen nedenfor.
     
     
  8. Før katetret helt op i blære til kateterstudsen rammer glans penis
  9. Påfyld ca. 5 ml glycerin 10%
  10. Træk tot og påsæt urinpose
  11. Afvent urinudskillelse
  12. Fikser ALTID katetret efter anvisning

  Modstand det første sted: Ved den eksterne sphinkter

  Modstand det andet sted: Ved prostatakirtlen

  Modstand det tredje sted: Lige inden blæren

  • Læs mere om fiksering af transurethralt blærekatater

  Se film

• Anlæggelse af transurethralt blærekateter på kvinder

  Anvend steril teknik og sterile remedier. Det anbefales at udføre nedre hygiejne/soignering før anlæggelse af et transurethralt blærekateter. Ved nedre toilette anvendes rene handsker, engangsklude, vand og sæbe fremstillet til formålet. Alternativt anvendes Bedbath-servietter eller lignende.

  For hver afvaskning af slimhinden nedbrydes patientens normale bakterieflora, og dermed patientens naturlige modstandskraft.

  Utensilier til kateteranlæggelse på kvinder

  Du skal bruge:

  • Engangsforklæde
  • Sterile handsker og et sæt rene handsker
  • Et sterilt afdækningsstykke
  • 1 sprøjte gel. Det anbefales at bruge gel med lidokain, men uden klorhexidin.
  • Et kateter
  • En sprøjte med væske med indeholdende 10% glycerin til at påfylde katetrets ballon
  • En urinpose, som skal være steril ved korttidsbehandling
  • En leggyfix eller fikseringsbånd til at fiksere kateterposen
  • Fikseringsplaster
  • En vaskeklud eller et lille håndklæde til at tørre gel af patienten efter kateteranlæggelsen
  • Evt. 1 steril gazekompres 10x10 cm, som vi anbefaler at bruge for at få et ”fast håndgreb” på kvindens kønslæber, da handskerne ellers let glider. 

  Se film

  Fremgangsmåde ved anlæggelse af transurethral blærekateter på kvinder

  • Udfør håndhygiejne og tag renehandsker på
  • Hvis nødvendigt udfør nedre toilette og afslut med at udføre håndhygiejne
  • Dan dig et overblik ift. hvor urethra sidder på kvinden
  • 5 ml gel, gerne med lidokain, instilleres i urethra
  • Anvend steril gaze 10x10 cm til at holde kønslæberne fra hinanden. Ved at anvende gaze glider fingrene ikke efter brug af gel.
  • Indfør katetret i urethra, når urinen begynder at løbe, føres katetret en lille smule længere ind
  • Påfyld ca. 5 ml glycerin 10%
  • Træk tot og påsæt urinpose
  • Afvent urinudskillelse
  • Fiksér ALTID katetret efter anvisning

  • Læs mere om fiksering af transurethralt blærekatater

  Udfordringer ved at lægge kateter på kvinder

  Nogle gange kan urinrøret ligge inde i starten af vagina, og det kan være svært at visualisere urinrørsåbningen. Nogle gange er det en hjælp at palpere forvæggen af vagina for at finde urethra.
  Det kan derfor i nogle tilfælde være en hjælp at bruge et tiemann kateter.

  Hvis urinrøret er svært at finde, kan man sprøjte et par ml gel ud der, hvor man tror urinrøret sidder, oftest vil urinrørsåbningen præsentere sig ved at åben sig let.

  Se film

• Fiksering af transurethralt blærekateter

  Fiksering af et kateter er MEGET vigtig. Et kateter, der ikke er fikseret, giver gener, fx urin der ufrivilligt løber ud langs kateteret og ud i patientens underbukser, blærekramper, smerter og ubehag ved urinrørsåbning, i urinrøret og i blæren. Et kateter med fyldt ballon, som ikke er fikseret, kan forårsage tryksår ved lukkemusklen, da der kan opstå træk fra urinpose og kateterslange. En anden og meget alvorlig komplikation er, at katetret kan spalte urinrøret og penis. Denne penisspaltning er inoperable og dermed permanent.

  
  
  I sjældne tilfælde oplever nogle kvinder, at ballon og kateter ”skydes nedenud”, da trækket på ballonen indvendigt i blæren har forårsaget åbning af kvindens urinrør. Da hjælper det ikke at fylde mere væske i ballonen - tværtimod. Her gælder kun korrekt fiksering!

  Sådan skal blærekateteret fikseres

  Vis patienten et kateter og forklar, at katetret er fikseret med en fyldt ballon i blæren, så det ikke kan glide ud. Patienten bør samtidig prøve at åbne og lukke pose/ventil.
  Patienten skal informeres om vigtigheden i at undgå knæk, træk og tryk på kateteret. Mænd med transuretralt blærekateter skal have den penoscrotale vinkel rettet ud, hvortil der kan anvendes et fikseringsplaster såsom FlexiTrak. Nedenfor ses en sådan fiksering med tilsluttet pose, og dernæst et billede med kateterfiksering med tilsluttet ventil.

  

  

  Hos kvinder fastgøres katetret på låret ved lysken med fikseringsplaster som vist på illustrationen. Urinposen fastgøres på låret med et elastikbånd eller en netpose.

  

  

• Skift af transurethralt blærekateter

  Et transurethralt blærekateter skiftes første gang efter 6-8 uger, hvor kateterspids og ballon observeres for belægninger i form af inkrustationer, da hyppigheden af fremtidige kateterskift hver 6.-12. uge afhænger af dette. Se producentens anvisning i forhold til, hvor længe et kateter kan ligge.

• Kateterstørrelser

  Til voksne patienter findes katetre i størrelserne ch. 10-20. Som international standard har hver kateterstørrelse en bestemt farve, så det altid er muligt at kende katetrets størrelse på farven.

  Til voksen patienter anbefales det at bruge kateter i størrelsen ch. 12-16. Vælg dog det mindst mulige kateter, som sikrer tilstrækkelig urindrænage. Jo større kateter, desto større risiko for gener, fx blærekrampe, og for urinlækage ved siden af katetret. 

  Ved hæmaturi, purulent eller meget grumset og uigennemsigtig urin, anbefales det at gå op i kateterstørrelse til ch. 16-20. Derved er drænagehullerne større, så grumset urin og koagler lettere kan passere og det er muligt at skylle på katetret ved behov.

  Det anbefales, at katetret ved hæmaturi, purulent eller meget grumset og uigennemsigtig urin ALTID er åbentstående til pose, og at der IKKE anvendes kateteventil/-prop, før urinen er klar.

  • Læs mere om kateterskylning

  Transurethralt blærekateter til mænd er almindeligvis 41 cm langt, og til kvinder 23 cm langt. Det er muligt at anvende et 41 cm langt kateter til kvinder, men det kan være uhensigtsmæssigt, da et langt kateter kan være svært at fiksere optimalt for kvinden.

  

• Vær opmærksom på inkrustationer

  Inkrustationer er kendetegnet ved kalkaflejringer, som ved berøring kan føles som grus. Inkrustationer kan tilstoppe katetret og forårsage læsioner på urethraslimhinde ved seponering. Inkrustationer kan forårsage bakteriæmi.

  Et kateter med inkrustationer kan nærmest være umuligt at seponere. Det anbefales, at kontakte ved behov for rådgivning i rutinemæssig skylning af katetret med natriumklorid. Hvis dette ikke afhjælper problemet, kan  kontaktes for råd og vejledning med diverse skyllevæsker som Uro-Tainer® og Polyhexanid. Se desuden Behandling af urinblære med Uro-Tainer®.

  Hvis hospitalsafdelingen ordinerer skyl på katetret med natriumklorid i en afgrænset periode, skal hjemmesygeplejersken medbringe remedier og natriumklorid fra kommunens sygeplejedepot jf. casekataloget. 

  Inkrustationer (billedet er udlånt af B. Braun)

  Opklippet kateter med inkrustationer (billedet er udlånt af B. Braun)

• Seponering af transurethralt blærekateter

  Seponering af transurethralt blærekateter ved mænd

  • Glycerin trækkes ud af ballonen ved at sætte en 10 ml sprøjte i ballonstudsen og trække stemplet tilbage indtil, der ikke kommer mere væske ud.
  • Sprøjte og stempel skilles ad og sprøjten sættes tilbage i studsen til påfyldning af glycerin i ballon. Dette med henblik på at undgå eller minimere kravedannelse (se billede nedenfor).
  • Udret den penoscrotale vinkel og træk forsigtigt katetret ud, bed evt. patienten om at tage en dyb vejrtrækning, træk katetret ud ved udånding.
  • Kateterspids inspiceres for belægninger og inkrustationer.

  • Læs mere om inkrustationer

  Seponering af transurethralt blærekateter ved kvinder

  • Glycerin trækkes ud af ballonen ved at sætte en 10 ml sprøjte i ballonstudsen og trække stemplet tilbage indtil, der ikke kommer mere væske ud.
  • Sprøjte og stempel skilles ad og sprøjten sættes tilbage i studsen til påfyldning af glycerin i ballon. Dette med henblik på at undgå eller minimere kravedannelse (se billede nedenfor).
  • Bed patienten om at tage en dyb vejrtrækning, træk katetret ud ved udånding.
  • Kateterspids inspiceres for belægninger og inkrustationer.

  • Læs mere om inkrustationer

  Kateterseponering

  Kravedannelse

• Blærekramper

  Blæren er en muskel, som lagrer urinen i opfyldningsfasen, og ved vandladning trækker blæremusklen sig sammen og pumper urinen ud, mens lukkemusklen afslappes. Blæremusklen kan krampe som alle andre muskler. Blærekrampe kan opleves som kraftig vandladningstrang og smerter, som kommer i bølger, og som hos nogle giver mange smerter. Smerterne kan forsøges lindret med en varmepude over blæren, som kan få blæren til at slappe af. Forekommer der sivning af urin langs katetret, skyldes det oftest en blærekrampe.

  Blærekrampe kan skyldes:

  • for stort kateter
  • for mange ml glycerin i ballonen
  • tilstoppet kateter
  • displaceret kateter
  • at kateter og urinpose ikke er korrekt fikseret.

  • Læs mere om fiksering

  Ved blærekramper bør det altid kontrolleres, at kateter og urinpose sidder korrekt.

• Midlertidigt eller permanent transurethralt blærekateter

  Der skelnes imellem, om patienten har behov for et transurethralt blærekateter midlertidigt eller et permanent behov. Det er vigtigt, at der ved anlæggelsen af katetret tages stilling til dette, da der er forskellige regler for:

  • udleveringen af remedier relateret til katetret
  • hvornår der kan anmodes om en kateterbevilling ved kommunen.

  Midlertidigt behov

  Patienten har et midlertidigt behov for behandling med et transurethralt blærekateter, hvis patienten har katetret tidsbegrænset, fx efter en operation, eller er i et udredningsforløb.

  Følgende regler er gældende:

  • Den hospitalsafdeling der anlægger det transurethrale blærekateter, har forsyningspligten. Det betyder, at afdelingen betaler remedier indtil:
    • katetret seponeres eller
    • behovet for kateterbehandling vurderes at være permanent.
  • Anlægges katetret på et privathospital, betaler privathospitalet remedier indtil:
    • katetret seponeres
    • behovet for kateterbehandling vurderes at være permanent eller
    • patienten har været til det første besøg på det offentlige hospital.
  • Egen læge har anlagt katetret. Da skal patienten selv betale remedier.

  Permanent behov

  På baggrund af udredning er det vurderet, at patienten har et varigt behov for behandling med transurethral blærekateter.

  Følgende regler er gældende:

  • Ordinerende hospitalsafdeling eller privat hospital udarbejder en bevillingsanmodning på en LÆ165 til patientens hjemkommune. 
    Nogle kommuner Kommunen har optil 8 ugers behandlingstid til at bevillige kateter, urinposer, ventiler etc.
  • Ordinerende afdeling har forsyningspligten, indtil bevillingsanmodningen er behandlet.

  Bevillingsanmodning om kropsbårne hjælpemidler LÆ165

  Bevillingsanmodningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Indikationen for kateterbehandling og begrundelse herfor
  • Hvor ofte skal katetret, urinpose og ventil skiftes
  • Type af kateter, fx silikone kateter med nelatom eller Tiemann spids
  • Størrelse af kateter ch 10 – 20. Hvis det er et lidt større kateter, skrives begrundelsen herfor.

  Casekatalog

  Casekataloget er en vejledning til medarbejdere, der arbejder med udlevering, finansiering og instruktion mv. i brug af behandlingsredskaber og hjælpemidler i de nordjyske kommuner og i Region Nordjylland.

  Hensigten med casekataloget er, at den enkelte case skal hjælpe til afklaring af ansvarsfordelingen imellem kommunerne, regionen og borgeren selv. Derved undgår borgeren at komme i klemme og lande mellem to stole ved at sektorerne henviser unødigt til hinanden.

  Det betyder således, at ovenstående er beskrevet ud fra case 31 (permanent urinblærekateter) og er de regler, som region og kommuner læner sig op ad.

  Link til casekatalog:

  • Casekatalog, november 2024