Stent-behandling af udposning på hjernens blodkar

De undersøgelser, du har fået foretaget, har vist at du har en udposning (et aneurisme) på en af hjernens blodårer.

Udposningen skyldes en svaghed i blodkarrets kar-væg. Risikoen for at en udposning brister og giver en hjerneblødning stiger med cirka 1-2% per år, du lever med den. Som regel mærker man sjældent noget til en udposning, før den brister. I dit tilfælde er den dog blevet opdaget ved undersøgelser, og det har givet mulighed for, at vi kan behandle den.

De fleste udposninger kan i dag lukkes gennemblodkarrene. Det kan ske med en stent-behandling eller en ’coiling’. I dit tilfælde har vi vurderet, at stent-behandling vil være en effektiv løsning.

En stent er et rørformet gitter lavet af metal (nitinol), og den er blød og bøjelig. Stenten placeres ud for åbningen i udposningen og forhindrer blodet i at løbe frit ud i udposningen.

I løbet af nogle måneder, vil aneurismet lukke helt og eventuelt skrumpe ind, så trykket på det omgivende væv aftager.

Udposning på blodåre.

Adgangen for blod til udposningen (eller aneurismet) skal spærres ved hjælp af stenten. Efter noget tid vil aneurismet krympe, når det ikke længere fyldes med blod.