Du får påført en gel på huden over det område, der skal undersøges. Et skannerhoved føres herefter let glidende hen over det ønskede område.
I forbindelse med undersøgelsen bliver der måske udtaget en vævsprøve. I så fald vil du blive observeret på ventegangen i Røntgenafdelingen i 1 time efter undersøgelsen. I denne time må du ikke drikke eller spise. Hvis du er symptomfri efter 1 time, må du tage hjem efter nærmere aftale med personalet på afdelingen.
Undersøgelsen varer cirka ½-1 time, men der kan være ventetid.