Ultralydsvejledt fjernelse af væske fra bughulen
Du skal have foretaget en ultralydsvejledt kateter-drænage af væsken fra din bughule.
-
Du skal have foretaget en ultralydsvejledt kateter-drænage af væsken fra din bughule.
Ved indgrebet starter vi med at lokalisere væsken i din bughuleved hjælp af et ultralydsapparat. Lægen fører derefter et kateter ind på det afmærkede sted, så det kan fungere som dræn. Drænet bliver tilsluttet en steril pose og fikseret med sterilt plaster, så væsken langsomt kan løbe ud.
Posen beholder du i, indtil du kommer tilbage til hospitalets dagafsnit. Her holder vi øje med drænet og fjerner den, når al væske er løbet ud.
På trods af, at indgrebet sker i lokalbedøvelse, kan det være forbundet med kortvarig smerte.
Indgrebet varer cirka ½ time.
Vær opmærksom ved blodfortyndende medicin
Får du blodfortyndende medicin, så følg den vejledning, du har fået fra lægen omkring blodprøver og pause med medicinen.
Hold pause med nogle typer medicin
Hold pause forud for indgrebet, hvis du får medicin, der øger risiko for blødning. Aftal med den læge, der har henvist dig, hvordan du holder pause, hvis du får:
- medicin med acetylsalicylsyre, fx Kodimagnyl®, albyl og lignende
- alle former for blodfortyndende behandling.
Anden form for medicin må du tage, som du plejer, medmindre du har fået andet at vide.
Vi ser sjældent alvorlige komplikationer, men der er en lille risiko for blødning, infektion eller at ramme tarmen.