Tatovering af brystvorte
Vi tilbyder dig at få tatoveret din brystvorte og området omkring den.
Aalborg Universitetshospital
Vi tilbyder dig at få tatoveret din brystvorte og området omkring den.
Vi tilbyder dig at få tatoveret din brystvorte og området omkring den.
I samråd med dig afmærker tatovøren det område, som skal tatoveres. Herefter blander tatovøren farven og tatoverer din brystvorte og området omkring.
Efter tatoveringen får du et plaster på, som skal blive siddende i 3 dage. Behandlingen varer cirka 30-45 minutter pr. bryst.
Vi anbefaler, at du 1 uge før dit besøg, benytter fugtighedscreme på området, der skal tatoveres, så huden ikke er tør.
På dagen for dit besøg må du ikke bruge lokalbedøvende creme eller plaster i tatoveringsområdet. Mød op med ren, ubehandlet hud.
De fleste oplever ingen smerte i forbindelse med tatoveringen. Nogle få vil opleve en let stikkende fornemmelse – det afhænger af din følesans.
Du kan genoptage dit arbejde straks efter tatoveringen. Undgå dog fysisk hård sport den første uge.
De første 3-4 uger efter tatoveringen må du ikke opholde dig i vand eller benytte sauna. Undgå lange, varme bade indtil huden/tatoveringen er helet, det vil sige cirka 14 dage.
De første 14 dage skal det tatoverede område være tildækket, hvis du opholder dig i solen. Efter de 14 dage skal du altid bruge solcreme med højeste faktor, da solen bleger tatoveringsfarven.
Farven aftager med tiden, hvilket er forventeligt. Du vil først kunne se det endelige resultat efter 8-10 uger.
Der er ingen kontrol. Ønsker du at gøre brug af “brush up” af tatoveringen, kan du blive henvist til os igen via din egen læge.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling Tlf. 97 66 06 24 Vi træffes bedst: Mandag – fredag 7.00 – 10.00 og 13.00 – 14.00 |