Kikkertundersøgelse i tyktarmen

Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen er nødvendig for at se, om der er forandringer i din tyktarm, der kan forklare dine symptomer.

Dagen før undersøgelsen skal du indlægges hos os. Under indlæggelsen hjælper vi dig med at udrense tarmen med medicin. Undersøgelsen vil foregå i løbet af næste dag, og du vil blive udskrevet nogle timer senere.