Behandling af forhudsforsnævring med salve
Forhudsforsnævring er en tilstand, hvor forhuden ikke kan trækkes tilbage over penishovedet. Forhudsforsnævring hos drenge og mænd er meget almindelig og skal kun behandles, hvis den giver anledning til problemer. Det kan være betændelse, eller at hullet i huden er så lille, at det medfører smerter, og at penis svulmer op.
I de fleste tilfælde kan forhudsforsnævring behandles med salve med binyrebarkhormon.
Undersøgelser har vist, at 70-90 % af dem, der bliver behandlet med binyrebarkhormoncreme, opnår et fuldt tilfredsstillende resultat, hvor forhuden efter behandlingen kan trækkes tilbage uden besvær.