Stereotaktisk strålebehandling af lungen

Stereotaktisk strålebehandling er en behandlingsmetode, hvor strålerne fokuseres meget præcist på et eller flere små områder i lungen. Behandlingen gives over 3 gange fordelt på 1 uge.

Når vi planlægger din strålebehandlingen, får du lavet en støttepude, der sikrer, at du ligger på samme måde, hver gang du skal behandles.

Du får desuden tegnet streger på huden og sat små klistermærker på. Streger og klistermærker bruges til at lejre dig til strålebehandling. Det er vigtigt, at de ikke forsvinder under behandlingsforløbet. Stregerne forsvinder ikke ved brug af vand og sæbe, men de kan forsvinde, hvis du smører området med creme, så undlad dette.