Spis et let måltid på undersøgelsesdage
For at opnå de mest tydelige billeder ved undersøgelsen anbefaler vi, at det seneste måltid, du spiser inden undersøgelsen, er et let fordøjeligt måltid. Det kan fx bestå af suppe, yoghurt eller hvidt brød, der hurtigt kan fordele sig i tarmen. Drik gerne din morgenkaffe.
Tag din sædvanlige medicin
Får du medicin, så tag samme dosis, som du er plejer, inden du møder hos os, medmindre du har fået andet at vide.
Ring til os, hvis du er gravid
Hvis du er – eller kan være – gravid, skal du kontakte os inden aftalen, da det kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
Undlad smykker, piercinger og makeup
Før skanningen skal du fjerne alle metalgenstande såsom smykker, piercinger, hårnåle, hårspænder og ur. Der må heller ikke være metal, fx pailletter eller nitter, på dit tøj. Undlad også makeup, da makeup kan indeholde rester af metal. Hjælpemidler af metal, fx briller eller høreapparat, behøver du først tage af ved selve undersøgelsen.
Kontakt din læge, hvis du har klaustrofobi eller smerter
For at vi kan tage brugbare billeder, er det vigtigt, at du kan ligge stille. Kontakt på forhånd din egen læge for at få beroligende eller smertestillende medicin, du kan tage inden undersøgelsen, hvis du har klaustrofobi eller smerter.