CT-skanning
Du skal have foretaget en CT-skanning, som er en computerstyret røntgenfotografering med meget detaljerede billeder.
Aalborg Universitetshospital
Du skal have foretaget en CT-skanning, som er en computerstyret røntgenfotografering med meget detaljerede billeder.
Du skal have foretaget en CT-skanning, som er en computerstyret røntgenfotografering med meget detaljerede billeder.
Du skal ligge på et leje i såkaldt fiksation, som er tilpasser dig – det vil sige, at vi sikrer, at du ligger på nøjagtigt samme måde ved hver strålebehandling.
Under undersøgelsen vil lejet bevæge sig gennem en åbning i CT-skanneren, mens der tages billeder med få millimeters afstand af det ønskede område.
Lige inden du bliver skannet, får du sat 3 plastre på kroppen, som vi tegner på. De skal blive siddende indtil sidste strålebehandling. Plastrene hjælper os med at planlægge din stråleplan og indstille acceleratoren til strålebehandlingen.
Selve CT-skanningen tager kun nogle ganske få minutter, men der går tid med at forberede dig til skanningen.
Du skal faste fra 6 timer før skanningen. Det vil sige, at du ikke må spise eller ryge. Du må dog gerne drikke vand samt tage eventuel medicin.
Efter skanning har du stadig de 3 plastre på. Du kan godt gå i bad med dem på, men ikke gå i badekar, svømmehal eller havbad. Du skal være opmærksom på ikke at bruge sæbe eller creme i området med plastrene/stregerne, så de forsvinder.
Du vil ikke modtage svar på undersøgelsen, da vi udelukkende bruger den til at planlægge din strålebehandling.
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.
Vil du se mere om, hvordan en CT-skanning foregår, kan du se en video om forløbet på vores hjemmeside: www.aalborguh.RN.dk/stråleterapi.
Stråleterapien Tlf. 97 66 15 41 Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 15.00 |