Sådan bruger du Locoid creme 0,1 % under strålebehandling
-
Locoid-creme er et middelstærkt steroid-præparat, som hæmmer irritation i huden og dæmper den rødme, der kan opstå i huden. Cremen virker desuden kløestillende.
- Smør cremen på den irriterede hud i et tyndt lag 1-2 gange dagligt.
- Du opnår ikke større effekt ved at påføre et tykt lag eller ved at smøre flere gange dagligt.
- Følg denne ”pegefingerregel” for at opnå korrekt dosering. Cirka 10 minutter efter, at du har smurt med Locoid creme 0,1 %, kan du smøre med en uparfumeret fugtighedscreme.
- Du må dog ikke anvende creme i 2 timer før strålebehandling.
- For at beskytte dine hænder bør du bruge handsker, når du påfører Locoid-creme 0,1 %., eller vaske dine hænder efter brug af cremen.
Bivirkninger opstår ved forkert brug og lang tids vedvarende behandling med Locoid-creme 0,1 %. Derfor må du anvende cremen i højst 6 uger. Ved lang tids brug kan huden blive tynd, og der kan opstå fremtrædende kar, små blødninger i huden samt mindre bumser. Du skal altid fortælle personalet om eventuelle bivirkninger.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Onkologisk Afdeling
Tlf. 97 66 14 00
Mandag – fredag 8.00 – 15.00
Find mere info:https://aalborguh.rn.dk/onkologi