Gode råd, når antallet af blodplader er nedsat
Et nedsat antal blodplader kan skyldes din sygdom eller den behandling, du får.
Et lavt antal blodplader kan bevirke, at du får blødninger i huden i form af blå mærker eller pletter, blødning fra slimhinder i næse, mund eller tarm. Det kan medføre, at vi er nødt til at ændre eller udsætte din behandling.
Er antallet af blodplader meget lavt, eller opstår der blødning, kan det være nødvendigt, at du skal indlægges til observation, og du skal eventuelt have en transfusion med blodplader.