Ugentlig kemoterapi med Taxol
Du skal i behandling med Taxol, som er kemoterapi.
-
Du skal i behandling med Taxol, som er kemoterapi.
Taxol er en cellegift, der påvirker og hæmmer især kræftcellers vækst. Taxol er et stof, som stammer fra barken på takstræ. Da det er et plantestof, kan det give allergiske reaktioner.
Du skal have kemoterapi i såkaldte behandlingsserier. Hver serie strækker sig over 3 uger. Behandlingen foregår ambulant og kræver ikke indlæggelse.
Du skal komme til behandling hver uge.
Lægen fortæller dig, hvor mange behandlinger du skal have. Efter hver 3. behandlingsserie skal du CT-skannes, så vi kan vurdere effekten af din behandling.
På behandlingsdagen
På behandlingsdagen sker følgende:
- Din vægt bliver registreret
- Du får Taxol i en blodåre i et drop over cirka 1 time.
Husk at få taget blodprøver inden behandlingen
Du skal have taget blodprøver hverdagen før hver behandling. Blodprøverne skal tages på et sygehus inden klokken 9.00. Vi kontakter dig per telefon, hvis dine blodprøvesvar ikke er, som de skal være, for at vi kan give dig behandling.
Bestil tid til blodprøven påbooking.RN.dk. Du skal bruge MitID for at bestille. Husk at medbringe dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), når du skal have taget blodprøven.
Vigtigt: Tag den forebyggende medicin
Du har fået udleveret forebyggende medicin mod allergisk reaktion og kvalme. Den skal du tage dagen før behandlingen og på behandlingsdagen. Det er vigtigt, at du husker dette.
(Dette gælder kun ved de 2 første behandlinger)
Du kan opleve følgende bivirkninger af behandlingen:
- Træthed
- Kvalme og opkastning. Kvalme og opkastninger kan forekomme, og du får kvalmestillende medicin efter behov. Sig til, hvis den medicin, du får, ikke hjælper tilstrækkeligt.
- Let hårtab. Hvis du får brug for det, kan du få en paryk eller kasket. Håret vokser ud igen, når du er færdig med behandlingen.
- Påvirkning af knoglemarven. Knoglemarven påvirkes af kemoterapi, så dit immunforsvar kan blive påvirket. Derfor kontrollerer vi dine blodprøver før hver behandling.
- Føleforstyrrelser i hænder og fødder
- Påvirkning af nyrerne. Nyrerne kan påvirkes af kemoterapien. Derfor er det vigtigt, at du drikker 2-2½ liter væske i døgnet under og efter behandlingen.
- Forstoppelse og diarré. Forstoppelse og diarré kan forekomme på grund af kemoterapien. Du kan få medicin mod generne, hvis du har brug for det.
- Led- og muskelsmerter. Du kan afhjælpe smerterne med smertestillende medicin.
- Allergisk reaktion. Du får forebyggende medicin for at undgå en allergisk reaktion.
Kontakt os ved disse symptomer
- Feber på 38½ grader eller derover
- Føleforstyrrelser i hænder eller fødder
- Blødning eller tegn på infektion fra slimhinder, fx i tandkødet
- Svimmelhed, træthed og hovedpine.