Ved behandling i kort tid
Du kan opleve følgende bivirkninger af behandlingen:
- Indre uro og søvnbesvær. Det er bedst at tage medicinen om morgenen for at undgå søvnbesvær.
 - Øget appetit
 - Let øget vægt. Din vægt kan stige, da der samler sig væske i din krop.
 - Påvirkning af blodsukkeret. Hvis du er sukkersygepatient, skal du altid huske at kontrollere dit blodsukker.
 
Ved behandling i længere tid
Hvis du tager Prednisolon i meget lang tid, kan du ud over ovenstående bivirkninger også opleve:
- Opstemthed eller depression
 - Måneansigt. Måneansigt er hævet ansigt på grund af væskeophobning.
 - Forhøjet blodtryk
 - Tynd og tør hud
 - Afkalkning af knoglerne
 - Risiko for mavesår
 - Risiko for sukkersyge.
 
Tal med en sygeplejerske eller læge, hvis du oplever symptomer på disse gener, så vi kan påbegynde relevant behandling.