Team for Lindrende Behandling

Du og dine nærmeste er nu i kontakt med Team for Lindrende Behandling.

Team for Lindrende Behandlings opgave er at fokusere på bedst mulig lindring af de gener, der følger, når man har fået påvist en sygdom, som ikke kan helbredes. Generne kan være af fysisk, psykisk, social og eksistentiel art. Derfor er vi et tværfagligt team, der består af:

  • læger
  • sygeplejersker
  • fysioterapeut
  • socialrådgiver
  • præst
  • psykolog
  • lægesekretærer.