Efter operationen har du 5-6 sår på dine mave, som er lukket med clips. Du skal ikke have plaster eller forbinding over dine sår, efter at du er kommer hjem, medmindre det siver fra såret, eller tøjet generer sårene.
Du må gerne bruse sårene, når du går i bad. Sårene duppes tørre med et håndklæde. Husk at skifte håndklædet minimum hver anden dag. Du må ikke gå i karbad eller svømmehal, før sårene er helet, og kateteret fjernet.
Bestil tid til at få fjernet clips
Husk at bestille tid ved din egen læge til at få fjernet clipsene. Clipsene skal fjernes cirka 10 dage efter operationen, medmindre andet er aftalt.
Vær opmærksom på infektion og feber
Du skal kigge til sårene dagligt. Der kan dannes en smule væske, og dette er helt normalt.
Hvis du oplever ømhed, rødme, varme, hævelse, feber og/eller pusdannelse, kan det være tegn på sårinfektion. Hvis væsken fra såret/sårene bliver ildelugtende, og du får tiltagende smerter og eventuelt temperaturforhøjelse, skal du kontakte din egen læge.
Kontakt Nyre- og Urinvejskirurgisk Sengeafsnit, hvis der opstår kraftig sivning fra sårene.
Hvis du er i tvivl, om du har feber, skal du måle din temperatur. Er temperaturen over 38,3, opfordrer vi dig til at kontakte din egen læge/vagtlæge. Opstår feberen inden for 24 timer efter din operation, skal du kontakte Nyre- og Urinvejskirurgisk Sengeafsnit.