Operationen

Når du møder på afsnittet på operationsdagen, bliver du modtaget af en sygeplejerske. Sygeplejersken viser dig den stue, du skal være på, og giver dig det operationstøj, du skal have på. Sygeplejersken spørger, om du har husket at faste, og tjekker, om dine hår er trimmet som anvist. Du får et identifikationsarmbånd på, bliver vejet, får målt blodtryk og temperatur. Sygeplejersken hjælper dig med, hvordan du må tage medbragt medicin ud fra dine aftaler med anæstesilægen. Du får også smertestillende medicin.

Den læge, der skal operere dig, kommer og hilser på dig, enten inden du bliver kørt til operation, eller lige inden du bliver bedøvet.

På afdelingen, hvor du bliver indlagt, har du et sengebord med et par skuffer i, og over sengebordet findes en skærm, hvor du kan se TV. Du får også tildelt et højskab, som du kan låse dine ting ind i. Der er et badeværelse i forbindelse med stuen, som deles med andre patienter.

Vil du vide mere om vores sengeafsnit, kan du besøge sengeafsnittets hjemmeside. Her kan du finde praktiske oplysninger om besøgstid, spisetider og lignende og se billeder fra afsnittet.

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Det betyder, at du sover dybt og ikke kan mærke smerte, mens du bliver opereret. Bedøvelsen består af sovemedicin og smertestillende medicin, som bliver givet i et drop i håndryggen. Når du får medicinen, vil du hurtigt falde i dyb søvn.

Bedøvelsen bliver givet af en anæstesilæge og anæstesisygeplejerske. Under operationen vil de hele tiden holde øje med dig og sørge for, at du sover dybt og ikke har smerter. Efter operationen kan du muligvis få kvalme eller opleve ømhed i halsen. Du kan også være lidt forvirret i nogle timer.

Her kan du se det drop, du får lagt i håndryggen. Herigennem får du den medicin, der gør, at du sover tungt under hele operationen.

Vi har helt styr på, hvem du er, men af hensyn til din sikkerhed spørger vi dig alligevel om følgende:

• navn og CPR-nummer
• hvad du skal opereres for
• om du er fastende
• om du har allergi
• om du har taget den medicin, der er aftalt med anæstesilægen.

Selve operationen foregår på operationsgangen på 3. sal. Portøren henter dig i din seng og kører dig til stuen, hvor personalet venter dig. Du vil blive bedt om at flytte dig fra din seng og over på operationslejet. Operations- og narkosesygeplejersken sørger for, at du bliver placeret korrekt og bliver dækket til med varme tæpper. Herefter bliver du bedøvet, og du vågner først rigtigt op igen, når du er på Opvågningen. Der går cirka 1 time med bedøvelse og lejring. Selve operationen varer 5-8 timer.

Du får støttestrømper på underbenene. Strømperne fremmer kredsløbet og forebygger blodpropper i benene. Operationslejet tippes 30 grader under operationen, så du ligger med hovedet nedad, mens velcrobånd fastholder ben og krop. Du kan opleve smerter i skuldrene de første dage efter operationen, fordi du har ligget med hovedet nedad under operationen og har hvilet på dine skuldre. Du kan også opleve at være hævet i ansigt og øjenomgivelserne det første døgns tid.

For at få plads til at operere i maven får du pumpet luft (kuldioxid) ind i maven. Efter operationen lukkes luften ud igen, men du kan stadigvæk føle dig lidt oppustet nogle dage efter.
Den luft, som har været pustet ind, er også skyld i, at du kan have smerter i skuldrene efter operationen, da luften stiger til vejrs, når du kommer på højkant. Smerterne fortager sig efter nogle dage.

Instrumenterne i maven betjenes ved hjælp af en robot, som styres af en læge. Her ser du, hvordan lægen sidder under operationen.

Når blæren er fjernet, og urinlederne sys fast på tarmstykket, lægger lægen 2 små plastikrør, også kaldet babyfeeding tubes, fra nyrerne, ned gennem urinlederne, ud igennem tarmstykket og ned i stomiposen for at sikre nyrefunktionen og give sammensyningerne ro til at hele. Disse babyfeeding tubes refererer til henholdsvis højre og venstre nyre og vil være synlige i selve stomiposen 1 uge efter operationen. Herefter fjernes de.

Når operationen er færdig, bliver du kørt på opvågningsafsnittet. Vi tilstræber vi, at du får et roligt og behageligt forløb på opvågningsafsnittet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, der ser til, at du har det godt. Vi holder øje med din hjerterytme, og vi måler dit blodtryk og iltindhold i blodet. Vi holder også øje med, at din stomi fungerer, som den skal. Desuden er vi opmærksomme på, om du har smerter.

Efter operationen kan du opleve at være omtåget i nogle timer, og du kan derfor:

• have brug for ro
• risikere at få kvalme og kaste op på grund af fasten eller selve operationen/bedøvelsen
• være svimmel efter bedøvelsen
• være øm i halsen, fordi du har haft et rør i halsen, som har hjulpet dig med at trække vejret under operationen
• få smerter. Det er vigtigt, at du fortæller sygeplejersken, hvis du har smerter. I så fald kan du få tilbudt smertestillende medicin, så dine smerter lindres.

Du har en slange på siden af halsen, når du vågner. Du får væske og antibiotika gennem slangen i 3 dage.

Slangen til væske og antibiotika

Du har plaster over sårene samt en stor stomipose på maven, som er koblet til en stor opsamlingskasse/urinboks, som urinen samles og måles i. Du har ilt i næsen om natten via et lille næsekateter, fordi ilten er med til at fremme sårhelingen.

Næsekateter til ilt, en såkaldt iltbrille

Da du har været igennem en stor operation og har været bedøvet i lang tid, skal du ligge på opvågningsafsnittet indtil omkring kl. 20.00-22.00.

På opvågningsafsnittet bliver du tilbudt mad og drikke, fx i form af en proteindrik. Hvis det er muligt, skal du allerede op at sidde på sengekanten, inden du kommer tilbage i sengeafsnittet.

Ikke alle bliver klar til at komme tilbage til sengeafsnittet samme aften. Er du ikke klar til det, overnatter du på opvågningsafsnittet. Længden af opholdet på opvågningsafsnittet afhænger af:

• hvornår du er tilpas vågen
• om du har acceptable smerter, når du ligger stille – og om du har kvalme
• hvordan selve operationen er forløbet; nogle operationer kræver længere tid i opvågningsafsnittet.

Vi betragter opvågningen efter narkosen som en del af operationsforløbet. Derfor kan du som udgangspunkt ikke få besøg af dine pårørende på opvågningsafsnittet. Hvis dine pårørende gerne vil tale med dig, kan personalet låne dig en telefon, så du kan orientere dine pårørende om, at du har det godt.

Vil du vide mere om vores opvågningsafsnit, kan du besøge opvågningsafsnittets hjemmeside.

Når du kommer tilbage på sengeafsnittet, må du spise og drikke det, du har lyst til. Måske har du madlede og lidt kvalme, men til trods for dette er det vigtigt, at du alligevel spiser. Vi tilbyder dig mange små måltider i løbet af døgnet, da det kan give ubehag at fylde maven med for store portioner mad, lige efter du er blevet opereret. Disse små måltider er beriget med proteiner, som er gode for kroppen i restitutionsfasen. Du skal betragte maden som en del af behandlingen. Vi sidestiller dit madindtag med den medicin, du skal have i forløbet. Maden giver arbejde til dine tarme, hvilket øger blodforsyningen til den del af din tarm, som skal vokse sammen igen efter operationen, og tarmen heler dermed hurtigere. Selvom du ikke har appetit, bør du alligevel spise, da det fremmer hele dit forløb.

Vi registrerer, hvad du spiser, på et skema. På den måde kan både du og vi følge med i, om du indtager nok kilojoule. Du skal indtage omkring 6500 kilojoule dagligt. Du får vejledning i, hvad der er godt for dig at spise og drikke. Er det ikke muligt at indtage det ønskede antal kilojoule, kan vi supplere med ernæring gennem et drop.

Vi vil også ret hurtigt bede dig om at komme ud af sengen og gå rundt i afsnittet. Bevægelse fremmer blodomløbet og er med til at forebygge komplikationer. Bevægelse understøtter tarmfunktionens arbejde og bevirker, at maven hurtigere kommer i gang igen. Fysioterapeuten vil give dig tip til at komme ud af sengen på en måde, så det belaster din mave så lidt som muligt.

For at få gang i maven igen er mad og bevægelse som nævnt vigtige. Du vil nok opleve, at maven kan drille lidt, inden der kommer gang i den igen. På 3.-5. dagen, efter du er opereret, kan maven blive stor og udspilet. Det er et udtryk for, at tarmene er ved at sætte i gang igen. Det er ikke farligt, men kan være ubehageligt.

Personalet vil ofte spørge, om du prutter, da luft i maven er et udtryk for, at tarmen er i gang med at arbejde. Husk at tygge på tyggegummi, da det medvirker til, at tarmen kommer hurtigere i gang. Du skal tygge på tyggegummi 5 gange dagligt.

Efter operationen kan du opleve, at du ikke trækker vejret, som du plejer. Fysioterapeuten vil derfor instruere dig i at puste i en fløjte med let modstand. Det skal forebygge ophobning af sekret og infektion i dine lunger og sikre, at du får ventileret dine lunger godt og hostet eventuelt sekret op.

De første dage efter operationen kan du opleve smerter i skuldrene. Det skyldes, at du har været lejret med hovedet nedad og hvilet på skuldrene under operationen, og at den luft, der er pumpet ind under operationen, stiger til vejrs, når du kommer på højkant.

Smerterne fortager sig efter nogle dage. Du får udleveret Bonyl®, der hjælper på smerterne. Du kan også prøve at lægge en varmepose på skuldrene. Det, ved vi erfaringsmæssigt, virker. Det er samtidig godt, hvis du sørger for at bevæge dig.

Det er vigtigt, at du er så godt smertedækket, at du kan trække vejret dybt og bevæge dig omkring. Du får smertestillende medicin fast, men du kan få ekstra ved behov. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os, hvor ondt du har.

Sygeplejerskerne vil spørge ind til din smerteoplevelse ved hjælp af denne skala.

Dit humør kan blive påvirket under indlæggelsen. Det er for eksempel helt normalt, at man på 3.-4.-dagen bliver ked af det og har svært ved at overskue tingene. Du behøver ikke at holde tårerne tilbage. Prøv at være åben omkring, hvordan du har det. Så tager personalet hånd om det og får snakket med dig.

Der kan sive lidt væske ud fra urinrøret efter operationen. Det er ikke, fordi der er noget galt. Det er lymfevæske, der siver ud. Du har fået fjernet lymfeknuderne omkring blæren, og lymfevæsken – en slags vævsvæske – blev inden dette cirkuleret tilbage til blodbanen via lymfeknuder og lymfebaner, som nu er brudt. Der kan derfor ophobe sig eller sive lymfevæske, indtil den har fundet nye veje, eller indtil produktionen aftager.

Du vi blive overmandet af en ubeskrivelig træthed, da kroppen sættes i en stresssituation på grund af operationen. Du skal vide, at det ikke er unormalt.

Vi sørger for, at de små slanger (babyfeeding tubes), som ligger fra nyrerne, og som løber gennem urinlederen, ned i stomien og ud i stomiposen, drypper med urin. Hvis en af slangerne ikke drypper med urin, så ”pifter” vi dem. Det vil sige, at vi ved hjælp af en kanyle sprøjter 2-3 ml saltvand op gennem de små slanger. Hermed fjernes det, der stopper.

Du skal altid vaske og/eller spritte dine hænder:

• før måltider
• når du henter drikkevarer
• efter toiletbesøg
• før og efter, du har rørt ved stomiposen
• efter host, nys, og når du har pudset næse
• før og efter, du har rørt ved et sår
• efter du har børstet tænder og/eller tandprotese.

Sådan vasker du dine hænder korrekt

• Skyl hænderne under rindende vand.
• Kom sæbe på, og fordel den på hver finger, mellem fingrene, på håndryg og håndflade samt håndled.
• Skyl omhyggeligt hænderne fri for sæbe.
• Tør hænderne med engangshåndklæde eller papirhåndklæde.

Dette skal vare cirka 15 sekunder. [Hele proceduren eller kun tørringen?]

Sådan spritter du dine hænder korrekt

Hvis du ikke har synligt snavs på dine hænder, kan du spritte dine hænder med håndsprit i stedet for at vaske dem. Gnid spritten i hænderne i 30 sekunder.

Du kan forvente at være indlagt i 4-10 dage, afhængig af hvordan du har det efter operationen.

Når du udskrives, sender vi et elektronisk brev til hjemmesygeplejerskerne om, hvad du har været igennem, og hvordan de bedst kan støtte dig i dit videre forløb. Hjemmesygeplejerskerne vil overtage oplæringen af dig i at passe din stomi, holde rent omkring denne og skifte stomipose med mere. De vil kontakte dig, umiddelbart efter du er kommet hjem, og aftale tid til det første besøg.