Dit forløb i Ambulatorium for Bevægeforstyrrelser

Et forløb i Ambulatorium for Bevægeforstyrrelser er et tilbud til dig, der har symptomer på bevægeforstyrrelser som følge af sygdom i hjernen.

Forløbet indeholder undersøgelser, behandling, opfølgning på din sygdom, samtale samt støtte og vejledning i at leve med en bevægeforstyrrelse.

Hvis du har en bevægeforstyrrelse, tilbyder vi dig rådgivning og eventuelt behandling. Vi behandler fx:

  • Parkinsons sygdom
  • Atypisk parkinsonisme
  • Ufrivillige bevægelser
  • Rystelser.

Formålet med tilbuddet er:

  • at give dig større viden om din sygdom
  • at vejlede og støtte dig og dine pårørende i livet med en kronisk sygdom
  • at følge din sygdomsudvikling
  • at følge eventuel behandling.