Gode råd ved delirium

Delirium er en fysisk overbelastning af hjernen og kan blandt andet opstå:

• når man er blevet opereret og er fysisk svag
• når man er indlagt på grund af medicinsk sygdom
• ved fysisk sygdom, fx infektion eller væskemangel, samtidig med høj alder og svækket helbred
• hvis man får medicin, man ikke kan tåle
• hvis man har abstinenser, efter man er holdt op med at drikke alkohol.

Hvis patienten har delirium, er symptomerne:

• forandret opførsel; patienten gør usædvanlige ting
• svært ved at koncentrere sig
• skiftende uro i løbet af døgnet, ofte uro om natten
• kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi
• usammenhængende tale – sort snak – sammenblanding af tid, sted og personer
• patienten ser eller hører noget, som andre ikke fornemmer
• patienten ligger sløvt hen eller udviser øget rastløshed
• angst, vrede, mistillid og tristhed
• patienten har svært ved at tage beslutninger.

De nævnte ændringer kan opstå i forskellig styrke og type inden for samme døgn, og de kan ændre sig fra time til time.

Hvis du oplever ændringer i patientens normale adfærd, så tøv ikke med at henvende dig til personalet. Du kender patienten bedst.

Vi kender symptomerne på delirium, og dine oplysninger kan bidrage til at tilstanden opdages hurtigere. Den rette sygepleje kan være med til at forebygge forværring.

Når en patient får delirium, vil lægen undersøge mulige årsager og iværksætte den nødvendige behandling. Med den rette behandling, vil symptomerne som oftest forsvinde. Er det ikke tilfældet, kan de mindskes.

Som pårørende til patienten kan du modvirke delirium ved at skabe ro, fx:

• skabe en rolig atmosfære med genkendelige ting på stuen
• undgå unødvendige indtryk, eksempelvis radio/tv og mange personer
• orientere patienten om tid og sted
• fortælle, hvem der er på stuen
• huske at medbringe patientens hjælpemidler, fx høreapparat og briller
• undgå diskussioner, idet det kan udløse vrede og frustrationer
• bruge korte sætninger og tal i et venligt toneleje
• forsøge at have perioder med hvile. Få eventuelt støtte af andre familiemedlemmer til at være hos patienten
• bruge og spørge personalet.