Ofte oplever man, at patienten er forvirret og ændrer adfærd både fysisk og psykisk. Tilstanden svinger i løbet af døgnet. Patienten kan være helt klar og relevant i dagtimerne, men svært delirøs i aften- og nattetimerne.
Der opstår ofte syns- og/eller hørehallucinationer og vrangforestillinger. I den forbindelse er det ikke unormalt, at patienten bliver vred, råber og er bange. Det kan være svært at have en sammenhængende samtale med patienten, og sætninger kan blive gentaget mange gange.
Måske begynder patienten at rode, pille og blive rastløs, og han eller hun kan have svært ved at samarbejde om en given behandling. Der kan også være tilfælde, hvor det er helt modsat. Det kaldes for stille delir. Ved stille delir opleves apati. Men tilstanden er ofte stadig præget af angst, hallucinationer og så videre, selvom det ikke er synligt.
Måske bliver der vendt op og ned på dag og nat. Nogle sover stort set ikke, mens andre sover om dagen og er lysvågne om natten.
Alt afhængigt af symptomerne kan vi have svært ved at hjælpe med personlig pleje, og måske kan patientens reaktion gøre det svært at give den korrekte behandling, der er nødvendig for at blive rask. For eksempel kan han eller hun fjerne dropslanger til medicin, eller det kan være svært for patienten at finde ud af at spise og drikke.
Det kan betyde, at behandlingen forlænges. Vi vil i så fald altid vurdere, om behandlingen bedre kan foregå i eget hjem, da det kan være den bedste løsning for at bryde deliret.
Der findes ikke en medicinsk kur, man kan give mod delir.
Det er vigtigt at forstå, at vi ikke 'bare' må tvinge patienten til noget, han eller hun ikke vil. Tvang vil dog blive overvejet i situationer, hvor behandlingen er livsnødvendig, eller hvis patienten er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Behovet for tvang er altid en lægefaglig vurdering.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.