Kræft i spiserøret og mavemunden
Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange spørgsmål, der dukker op, når du får konstateret kræft.
Pjecen kan forhåbentlig være god at tage udgangspunkt i, når du skal stille spørgsmål til din læge eller sygeplejerske på sygehuset, eller når du skal tale med dine pårørende om sygdommen.
Vi håber, du kan bruge informationerne til at skabe overblik sammen med de oplysninger, du får på hospitalet.
Det opleves ofte skræmmende og uoverskueligt at få en kræftdiagnose. Men det er vores erfaring, at de fleste mennesker helst vil have god besked om deres sygdom og behandlingsmuligheder.
Pjecen kan ikke give dig svar på alle spørgsmål. Du og dine pårørende er derfor velkomne til at stille spørgsmål til os for at supplere oplysningerne i denne pjece, hvis I har brug for det.
-
Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange spørgsmål, der dukker op, når du får konstateret kræft.
Pjecen kan forhåbentlig være god at tage udgangspunkt i, når du skal stille spørgsmål til din læge eller sygeplejerske på sygehuset, eller når du skal tale med dine pårørende om sygdommen.
Vi håber, du kan bruge informationerne til at skabe overblik sammen med de oplysninger, du får på hospitalet.
Det opleves ofte skræmmende og uoverskueligt at få en kræftdiagnose. Men det er vores erfaring, at de fleste mennesker helst vil have god besked om deres sygdom og behandlingsmuligheder.
Pjecen kan ikke give dig svar på alle spørgsmål. Du og dine pårørende er derfor velkomne til at stille spørgsmål til os for at supplere oplysningerne i denne pjece, hvis I har brug for det.
Spiserøret og mavemunden
Dit spiserør er cirka 25 centimeter langt og cirka 2,5 centimeter i diameter. Spiserøret forbinder svælget med mavesækken og fører maden ned i maven. Spiserøret består af en slimhinde med flere lag af muskler rundt om, som trækker sig sammen, når du synker maden.
Mavemunden er en lukkemuskel, der sidder i overgangen mellem spiserøret og mavesækken. Når mavemunden er lukket, forhindrer den mavesyre i at løbe op i spiserøret. Mavemunden åbner, når maden skal passere fra spiserøret til mavesækken.
Hvad er kræft?
Kroppens celler deler sig konstant for at danne nye celler. Opstår der fejl i cellerne, kan de udvikle sig til kræftceller, der deler sig ukontrolleret og ødelægger de raske celler. Kræftceller kan danne en svulst, der også kaldes en knude eller tumor. Denne svulst kan fx sidde i spiserøret eller i/omkring mavemunden.
En kræftsvulst kan vokse ind i et blodkar eller et lymfekar, og på den måde kan kræftcellerne sprede sig og danne nye svulster andre steder i kroppen. De nye svulster kaldes dattersvulster eller metastaser. De sidder oftest i lymfeknuderne i nærheden af svulsten, men i nogle tilfælde vil de sidde i leveren eller i lungerne.
Symptomer på kræft i spiserør og mavemund
De mest almindelige symptomer på kræft i spiserør og mavemunden er:
- synkebesvær
- vægttab
- maden gylpes op igen
- smerter i brystet
- træthed.
Årsag til kræft i spiserør og mavemund
Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får kræft i spiserøret og mavemunden, men man ved, at et stort forbrug af tobak og alkohol kan øge risikoen. En lang periode med sure opstød, hvor mavesyren løber tilbage i spiserøret, kan også øge risikoen. Sygdommen er ikke umiddelbart arvelig.
Sygdommens hyppighed i Danmark
Kræft i spiserøret og mavemunden er en forholdsvis sjælden sygdom i Danmark, der hvert år rammer cirka 900 personer. Sygdommen ses oftest i 60-80-års alderen og rammer langt flere mænd end kvinder.
Hvis vi mistænker, at du har kræft i spiserøret eller mavemunden, skal du have lavet en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Lægen fører en tynd bøjelig kikkert ind i din mund og ned til mavesækken, hvorefter lægen kan se indersiden af dit spiserør, din mavemund og mavesæk. Lægen tager vævsprøver, som bliver undersøgt nærmere i et mikroskop. I mikroskopet kan man se, om der er kræftceller i prøven.
Når diagnosen er stillet, kan andre undersøgelser fastslå sygdommens udbredelse i kroppen og ud fra det kan vi planlægge et behandlingsforløb.
Du modtager specifik vejledning og information inden hver enkelt undersøgelse. Når undersøgelserne er afsluttede, kan du sammen med en læge planlægge det videre behandlingsforløb.
Behandling med operation
En del patienter bliver tilbudt en operation, hvor kræftsvulsten fjernes. De fleste patienter skal i behandling med kemoterapi inden og efter operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Mange patienter har svært ved at synke, inden de begynder på behandling med kemoterapi eller får opereret svulsten ud. Synkebesværet opstår, fordi svulsten spærrer for madens passage til maven. Dette synkebesvær aftager som regel, når man starter på kemoterapi.
Ønsker du at blive opereret, vil du få en samtale med en læge, der fortæller dig om operationen. Du får også udleveret en pjece med information om operationens forløb.
Behandling uden operation
I nogle tilfælde er kemoterapi og strålebehandling den bedste behandling. Hvis det er aktuelt for dig, vil du få mere information om forløbet på Onkologisk Afdeling.
Hvis du har svært ved at synke, kan lægen lægge et rør (stent) ind ved svulsten, så maden lettere kan passere. En anden mulighed er et indgreb, hvor lægen brænder en passage gennem svulsten (argonbeaming), så maden kan passere.
Det er vigtigt, at du taler med lægen, hvis du har smerter. Der findes mange muligheder for at lindre smerterne.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har centre med rådgivning og forskellige tilbud, fx foredrag og patientgrupper, til både dig og dine pårørende.
Rådgivningscenteret i Aalborg
-
- Steenstrupsvej 1
- 9000 Aalborg
- Tlf. 70 20 26 85
Du kan også bestille en række pjecer hos Kræftens Bekæmpelse på telefonnummer 35 25 75 00.
Kræftlinjen
Kræftlinjen yder gratis telefonisk rådgivning til patienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft.
Tlf. 80 30 10 30
Åbningstider:
- Mandag – fredag 9.00 – 21.00
- Weekender 12.00 – 17.00
- Lukket på helligdage.
Rådgivning på internettet
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
