Spiserøret og mavemunden
Dit spiserør er cirka 25 centimeter langt og cirka 2,5 centimeter i diameter. Spiserøret forbinder svælget med mavesækken og fører maden ned i maven. Spiserøret består af en slimhinde med flere lag af muskler rundt om, som trækker sig sammen, når du synker maden.
Mavemunden er en lukkemuskel, der sidder i overgangen mellem spiserøret og mavesækken. Når mavemunden er lukket, forhindrer den mavesyre i at løbe op i spiserøret. Mavemunden åbner, når maden skal passere fra spiserøret til mavesækken.
Hvad er kræft?
Kroppens celler deler sig konstant for at danne nye celler. Opstår der fejl i cellerne, kan de udvikle sig til kræftceller, der deler sig ukontrolleret og ødelægger de raske celler. Kræftceller kan danne en svulst, der også kaldes en knude eller tumor. Denne svulst kan fx sidde i spiserøret eller i/omkring mavemunden.
En kræftsvulst kan vokse ind i et blodkar eller et lymfekar, og på den måde kan kræftcellerne sprede sig og danne nye svulster andre steder i kroppen. De nye svulster kaldes dattersvulster eller metastaser. De sidder oftest i lymfeknuderne i nærheden af svulsten, men i nogle tilfælde vil de sidde i leveren eller i lungerne.
Symptomer på kræft i spiserør og mavemund
De mest almindelige symptomer på kræft i spiserør og mavemunden er:
- synkebesvær
- vægttab
- maden gylpes op igen
- smerter i brystet
- træthed.
Årsag til kræft i spiserør og mavemund
Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får kræft i spiserøret og mavemunden, men man ved, at et stort forbrug af tobak og alkohol kan øge risikoen. En lang periode med sure opstød, hvor mavesyren løber tilbage i spiserøret, kan også øge risikoen. Sygdommen er ikke umiddelbart arvelig.
Sygdommens hyppighed i Danmark
Kræft i spiserøret og mavemunden er en forholdsvis sjælden sygdom i Danmark, der hvert år rammer cirka 900 personer. Sygdommen ses oftest i 60-80-års alderen og rammer langt flere mænd end kvinder.
