Forløb i Diagnostisk Center
Du skal i gang med et pakkeforløb i Diagnostisk Center for at få afklaret dine symptomer og for at komme i gang med eventuel behandling så hurtigt som muligt.
Forløbet er individuelt tilrettelagt. Det vil sige, at en læge på baggrund af din henvisning til Diagnostisk Center beslutter, hvilke undersøgelser der er relevante for dig.
Et forløb i Diagnostisk Center kan omfatte mange forskellige undersøgelser, fx
- blodprøver
- urinprøver
- skanninger
- røntgenbilleder
- kikkertundersøgelser.
Forløbet foregår ambulant, hvilket betyder, at du ikke er indlagt. Det er ikke sikkert, at alle undersøgelser kan foregå samme dag. Du skal møde op til undersøgelserne, efterhånden som de bliver planlagt.
Pakkeforløbet indebærer, at der går få dage, fra vi har modtaget din henvisning, og til du får undersøgelserne lavet, og svarene foreligger.
Opdateret