Indsættelse af kunstig hjerteklap gennem pulsåre i lysken (stentklapoperation)

Du skal have foretaget en operation i hjertet, hvor du skal have indsat en kunstig hjerteklap – kaldet en stentklap.

I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb, du skal igennem. Læs informationen grundigt igennem, da den også indeholder praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen.

Samtalerne med læger og sygeplejersker tager udgangspunkt i de informationer, du læser her, så medbring venligst pjecen, når du skal indlægges.