Sådan tager du bad før din operation
- Før bad: Rens neglene omhyggeligt. Fjern eventuel neglelak. Mænd skal barbere sig.
- Start badet med at skylle din krop grundigt.
- Vask hår med den shampoo, vi har vist dig.
- Fugt en svamp med lunkent vand, og kom den anviste sæbe på. Vask dit ansigt og vær særligt omhyggelig omkring næsen.
- Vask armhulerne. Vask så din overkrop og vær særligt opmærksom på navlen, som vi anbefaler, at du renser med vatpinde. Sørg hele tiden for, at der er rigeligt med sæbe på svampen.
- Vask lysken og skridtet. Vær særligt omhyggelig omkring kønsorganerne. Er du mand, skal du sørge for, at der er rent under forhuden. Vask til sidst ben og fødder.
- Skyl kroppen igen, tør den godt og tag det rene hospitalstøj på, som sygeplejersken har udleveret til dig. Brug ikke creme, deodorant eller barbersprit efter badet. Hæng dit eget tøj i et skab til efter operationen. Du må gerne bruge dine egne sko.