Knoglemarvsundersøgelse - Assistance
Du skal have lavet en knoglemarvsundersøgelse.
Knoglemarven findes blandt andet i en slags hulrum i brystbenet og hoftekammen. I knoglemarven dannes blodcellerne, det vil sige de hvide og røde blodlegemer og blodpladerne.
Ved en knoglemarvsundersøgelse tages der en prøve af væv fra 3 forskellige steder:
- En blodprøve fra øreflippen
- Knoglemarv fra hoftekammen
- Et lille stykke knogle fra hoftekammen.
Vi laver undersøgelsen, hvis der er mistanke om sygdom i blodet og/eller i lymfesystemet. Formålet er at afklare, om der er sygdom i knoglemarven eller ej.
Desuden kan undersøgelsen laves for at få en status på sygdom under eller efter et behandlingsforløb.