Hjemmefødsel, Thy-Mors

Som gravid har du mulighed for at vælge at føde hjemme. Dit valg kan have stor betydning for fødselsoplevelsen, og derfor er det vigtigt at træffe den rigtige beslutning om fødested.

For at træffe beslutning om hjemmefødsel kan du tale med den jordemoder, du møder i graviditeten. Til disse samtaler kan det være en god idé at medbringe den eller de personer, der skal være til stede under fødslen, så alle får mulighed for at afklare eventuelle spørgsmål, forbehold eller bekymringer, og så disse kan gennemgås i fællesskab.