Tilbud om kontrolforløb for fertilitet til kvinder, der behandles med Nivolumab
Du skal i forebyggende behandling med Nivolumab mod tilbagefald af modermærkekræft.
Nivolumab er et stof, der aktiverer dit immunforsvar. Hos nogle patienter kan det fremkalde såkaldt auto-immune reaktioner. Ved en autoimmun reaktion angriber immunforsvaret egne organer på uhensigtsmæssig vis. Det kan resultere i at de angrebne organer kan komme til at fungere dårligere.
Det er endnu uafklaret, om Nivolumab kan påvirke fertiliteten, altså din evne til senere at få børn.
Vil tilbyder dig derfor at følge dig under og efter din behandling med Nivolumab for at observere, om din fertilitet bliver påvirket. Vi vil følge, om din hormonbalance ændrer sig og dine æggestokke påvirkes.