Behandling for ufrivillig barnløshed

Hormonbehandling af ægløsning

Hvis undersøgelsen af ægløsning har vist, at kvinden ikke frigør æg, eller at ægløsningen er uregelmæssig, vil vi behandle det medicinsk. Den medicinske behandling består af tabletter, som ændrer på fordelingen af de overordnede kønshormoner og derved kan være med til at frembringe en ægløsning. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan behandlingen skal gives, og hvor meget medicin der skal til. Derfor vil vi ofte justere behandlingen løbende, og der kan komme flere konsultationer til end først aftalt.

Når det lykkes at få gang i ægløsningen, vil I kunne forsøge at opnå graviditet derhjemme i nogle måneder.

En del par opnår graviditet ved denne behandling. Hvis ikke det lykkes at opnå graviditet efter nogle måneder, kan vi supplere behandlingen med inseminationsbehandling.

Insemination med mandens sæd

Denne behandling udfører vi ved manglende eller uregelmæssig ægløsning eller i tilfælde af, at sædkvaliteten er moderat nedsat. Uanset om ægløsningsfunktionen er dårlig eller ej, skal kvinden altid i hormonbehandling før insemination. Hormonbehandlingen er med til at optimere dannelsen af æg i æggestokkene og muligheden for, at ægget kan sætte sig fast i livmoderslimhinden. Efter behandlingen med follikelstimulerende hormon bliver kvinden ultralydsskannet, så vi kan fastlægge det optimale tidspunkt for ægløsning. Når det rette tidspunkt er fundet, fremkaldes ægløsningen ved at give et ægløsningshormon, som hedder hCG.

På dagen for inseminationen afleverer manden en frisk sædprøve, som skal centrifugeres, hvorved de levende og mest normale sædceller isoleres, koncentreres og aktiveres. Herefter bliver sæden ført op i kvindens livmoder gennem et tyndt rør.

Inseminationsbehandlingen og den forudgående hormonbehandling forbedrer mulighederne for graviditet, fordi man opnår:

• forbedring af sædcellefunktionen
• større mængde sædceller omkring ægget
• at sædcellerne er til stede ved ægløsningen.

Vi tilbyder 3 behandlinger med insemination. Hvis en behandling resulterer i graviditet, som ender i spontan abort, tilbyder vi en ny behandling som kompensation. Der er cirka 50 % chance for at få et barn ved hjælp af denne behandling. Hvis I ikke får et barn inden for behandlingstilbuddet, vil vi tilbyde reagensglasbehandling.

Insemination med donorsæd

I de tilfælde, hvor manden ikke danner sædceller, er insemination med donorsæd den eneste mulighed for at opnå graviditet. Insemination med donorsæd kan også være en mulighed, hvis der er risiko for arvelige sygdomme, eller hvis man af etiske, religiøse eller medicinske årsager fravælger reagensglasbehandling.

Enlige og lesbiske par vil også skulle anvende donorsad for at opnå graviditet

Sæden kommer fra en donor, som er meget grundigt undersøgt i et særligt fastlagt undersøgelsesprogram. Antallet af behandlinger vil være en individuel vurdering foretaget på baggrund på alder og ægreserver.

Behandlingsforløbet er meget lig insemination med mandens sæd.

Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling er et omfattende forløb. Derfor er der særlige regler for, hvem vi kan tilbyde behandlingen til. Hvis undersøgelserne viser, at der er gode muligheder for at opnå graviditet ved insemination, vil vi først tilbyde dette. Hvis inseminationsbehandlingen ikke bærer frugt, kan vi derefter tilbyde reagensglasbehandling.

Reagensglasbehandling er en metode, hvor æg befrugtes af sædceller i en glasskål i et laboratorium. Kvinden skal først igennem en hormonbehandling, som skal stimulere æggestokkene til at udvikle flere æg på én gang. Når æggene er modne, udtages de under ultralydsvejledning ved et indstik i skedevæggen. Inden indgrebet bliver kvinden lokalbedøvet og får smertestillende og beroligende medicin.

Efter oprensning af mandens sæd befrugtes æggene i laboratoriet, og 5 dage efter kan vi lægge et befrugtet æg op i livmoderen ved hjælp af et tyndt rør, som føres gennem livmoderhalsen. Hvis mandens sædkvalitet er stærkt nedsat, kan vi anvende mikro-insemination, hvor en enkelt sædcelle føres direkte ind i ægget.

Vi tilbyder 6 behandlinger.

Mistanke om manglende passage i æggelerne

Hvis vi har mistanke om, at der er manglende passage i æggelederne, kan vi lave en ultralydsundersøgelse (HSU) som måske kan vise os, om der er passage i æggelederne.

Ved undersøgelsen fører vi et tyndt kateter op i livmoderhulen, og gennem dette kateter sprøjter vi skum, som vil lyse op på skanningsbilledet. Dermed kan vi se, om det flyder ud gennem æggelederne.

Hvis vi har mistanke om ingen eller dårlig passage gennem æggelederne, vil vi ofte gå direkte til reagensglasbehandling.

Hvis kvinden bliver gravid

10 dage efter insemination eller ægoplægning får kvinden taget en blodprøve, så vi kan måle, om der er graviditetshormon i kroppen. Hvis graviditetstesten er positiv, aftaler vi en skanning 3 uger efter for at konstatere, om graviditeten udvikler sig normalt. På skanningen kan vi se, om fosterets hjerte er begyndt at slå, og om der er flere end 1 foster.

Regler for fertilitetsbehandling

Behandlingen er underlagt loven. Læs mere her: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/kunstig-befrugtning

På offentlige klinikker tilbydes behandling til:

• par, som højst har ét fælles barn
• enlige kvinder med højst ét barn
• kvinder, som lever i lesbisk parforhold, og som højst har ét fælles barn.

Behandling på offentlig klinik tilbydes til og med kvindens 40. år.

Kvinden skal være henvist, inden hun fylder 40 år.

Når I forsøger at få et barn, er der ting i jeres livsstil, som kan have betydning. Det er langt fra alle livsomstændigheder, der er undersøgt i forbindelse med menneskers frugtbarhed. Nedenstående forhold er der dog nogen dokumentation for.

Kosttilskud

Vi anbefaler, at kvinder tager vitamintilskud i form af multivitamin og folinsyre, når de planlægger at blive gravide. 0,4 mg folinsyre om dagen kan nedsætte risikoen for, at fosteret udvikler rygmarvsbrok. Vi fraråder at tage andet kosttilskud end vitaminer, da planteekstrakter og andet kan indeholde stoffer, hvis virkning er ukendt i forhold til hormonbehandling.

Mænd med nedsat sædkvalitet anbefales at tage tilskud af folinsyre, zink, B-vitamin og D-vitamin.

Alder

Frugtbarheden falder, jo ældre en kvinde bliver. Det skyldes at æggenes alder følger kvindens biologiske alder. Det betyder, at kun få æg fortsat kan aktiveres hos kvinder over 40 år, og hos kvinder over 50 år, er der i praksis ingen æg tilbage. Når ægløsningen ophører, og æggestokkenes hormonproduktion aftager, indtræder overgangsalderen. En anden årsag til, at alder spiller en rolle i forhold til frugtbarhed, kan være ændringer i livmoderens slimhinde, som gør det svært for æggene at sætte sig fast.

Rygning

Rygning mindsker frugtbarheden ved at påvirke æggestokkenes funktion, ved at hæmme æggelederne og ved at påvirke slimhinden i livmoderen. Rygning nedsætter i gennemsnit chancen for at blive gravid med cirka 30 % i forhold til ikke-rygeres chancer. Det væsentlige er dog, at det hjælper at stoppe med at ryge. Kvinder, som stopper med at ryge, opnår næsten samme chance for at bliver gravid som kvinder, der ikke ryger. Vi opfordrer også manden til at stoppe med at ryge, da rygning kan føre til fejl i sædcellerne.

Alkohol

Der har været nogen uenighed om, hvad alkoholindtagelse betyder for frugtbarheden. En dansk undersøgelse har dog vist, at et forbrug på mere end 10 genstande om ugen nedsætter kvindens chance for at blive gravid. Desuden er risikoen for spontan abort og dødfødsel højere.

Alkoholforbrug hos mænd synes ikke at spille nogen væsentlig rolle i forhold til frugtbarhed. Dog finder man en nedsat frugtbarhed på cirka 20 % hos mænd, der drikker mere end 15 genstande om ugen.

Kaffe

De seneste undersøgelser viser, at det er vigtigt at begrænse indtaget af kaffe, til det der svarer til en lille kop kaffe dagligt.

Overvægt

Overvægt hos kvinden er et problem i relation til frugtbarhed. Mange overvægtige kvinder har svært ved at blive gravide, fordi deres hormonsystem bliver forstyrret af kroppens fedtvæv. Fedtvæv påvirker en række hormoner, som har betydning for kvindens menstruationscyklus, og det er ikke ualmindeligt, at kvinder med svær overvægt får uregelmæssige menstruationer eller helt holder op med at menstruere.

Overvægtige har lavere chance for at blive gravide ved reagensglasbehandling end normalvægtige. Desuden er risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel i mange henseender betydeligt forøget hos kvinder med svær overvægt.

De nuværende grænser for BMI er:

Hvis kvinden er under 31 år, skal BMI være < 30.

Hvis kvinden er over 31 år, skal BMI være < 35.

Smertestillende medicin

Brug af gigtmedicin omkring og efter ægløsningen og i graviditeten øger risikoen for abort. Vi anbefaler derfor, at man om muligt holder sig til paracetamol, hvis man har behov for smertestillende medicin i den periode. Hvis dette ikke virker tilstrækkeligt smertelindrende, kan egen læge spørges til råds om alternativer. Gigtpræparater kan dog anvendes ved smertefulde menstruationer forud for behandlingen.

Vil I vide mere om behandling af ufrivillig barnløshed, kan I eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: ’Ufrivillig barnløshed (infertilitet)’.

Desuden henviser vi til: Patientforeningen Fertilitet og Tab: https://lfub.dk

Litteratur om barnløshed

• Forplantning. Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed.
  Fedder, Jens
  Nucleus – Foreningen af Danske Biologers Forlag, Århus 2002.
• Politikens bog om barnløshed
  Lundström, Peter
  Politikens forlag 1998
• Drømmen om et barn
  Bundgaard, Maria av Skardi
  Forlaget Documentas 2006
• Barnløshed og parforhold - at passe på sig selv og hinanden
  Cederberg, Nina
  Frydenlund 2006
• Klar besked om barnløshed
  Ziebe, S.; Hornnes, P. og Andersen, A. N.
  Aschelougs forlag, København 1996
• Forplantning i glasset. Hvad kan vi? Hvad må vi? Hvad vil vi?
  Yding Andersen, C. og Byskov, A. G.
  Munksgaard, 1996
• Adoption fra udlandet?
  Landsforeningen adoption og samfund, Viby 1993

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os. Når I får et konkret behandlingstilbud, modtager I mere information om forløbet.