Gode råd ved smerter i underlivet

Smerter i underlivet kan have mange forskellige årsager. I et udredningsforløb hos os skal vi arbejde sammen om at afdække disse årsager.

Måske kan du opnå bedring af dine smerter ved operation, medicin eller andre tiltag. Men det kan også være, at du ikke opnår den smertelindring, du håber på, ved disse tiltag. Det afhænger af, om vi arbejder med den rigtige årsag eller de rigtige årsager til dine smerter.

I denne pjece kan du læse om nogle af de områder, der kan have indflydelse ved smerter i underlivet. Nogle af områderne kan måske være aktuelle for dig at arbejde med.

Vi foreslår, at du fokuserer målrettet på en eller flere af de nævnte områder i en periode (uger til måneder) og derefter vurderer, om din indsats har effekt.