Tag stilling til vaccination ved inflammatorisk tarmsygdom og immundæmpende behandling

Man ved i dag, at mere end halvdelen af alle patienter med inflammatorisk tarmsygdom på et eller flere tidspunkter får behov for behandling med medicin, der dæmper immunforsvaret. Når immunforsvaret dæmpes, kan tidligere infektioner blusse op igen, eller du kan blive ekstra modtagelig for sygdomme, du ikke har haft. Det er derfor relevant for dig at tage stilling til vaccination – også inden du eventuelt starter på medicinen.

Medicin, der dæmper immunforsvaret, er:

  • Binyrebarkhormon, fx Prednisolon, Solu-medrol®.
  • Immunmodulerende midler, fx Imurel/Azathioprin, Purimmun/meraptopurine, Methotrexat.
  • Biologiske lægemidler, fx risankizumab (Skyrizi), mirikizumab (Omvoh), infliximab (Remicade/Remsima/Inflectra/Zessly) golimumab (Simponi), adalimumab (Humira, AMGEVITA. Imraldi, Hymiroz), certolizumab (Cimzia®), vedolizumab (Entyvio) og ustekinumab (Stelara®, Uzpruvo).
  • De nyere tabletbehandlinger: Xeljanz/tofactinib, Rinvoq®/upadacitinib, Jyseleca/filgotinib, Zeposia®/ozanimod.