Sådan udfører du venepumpeøvelser ved lymfødem i ben og underkrop

Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Det består af lymfekar og lymfekirtler, der findes overalt i kroppen. Lymfekirtlerne er samlet i klynger. De største klynger findes i lysken, i armhulerne, på halsen, bagved brystbenet og inde omkring tarme og indre organer.

Lymfekarrenes funktion er at opsamle overskydende væske i vævet og transportere væsken (lymfe) videre til lymfekirtlerne, hvor den renses. Herfra føres den rensede lymfevæske tilbage i blodbanen.

Skader på lymfesystemet kan medføre, at lymfevæske og affaldsstoffer ikke transporteres væk i tilstrækkelig grad og derfor bliver mellem cellerne i vævet. Dette kan give kronisk hævelse, som kaldes lymfødem.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Venepumpeøvelser er aktive øvelser, hvor du bruger din vejrtrækning, dine muskler og tyngdekraften til at forbedre blodets tilbageløb til hjertet. Når du skiftevis spænder og afspænder dine muskler, fremmes blodcirkulationen via tryk på venesystemet, og blodet presses tilbage mod hjertet. Venepumpeøvelser bedrer desuden lymfetransporten i det berørte område, fordi bevægelse stimulerer lymfekarrene til øget aktivitet. Lymfesystemet transporterer dagligt cirka 4 liter væske tilbage til venesystemet.

Vi anbefaler, at du udfører nedenstående venepumpeøvelser 2 gange dagligt, når det passer bedst ind i din dagsrytme.

Vi anbefaler, at du udfører venepumpeøvelserne med kompressionsstrømpe på. Hvis du er bandageret, udfører du øvelserne med bandage på. Udfør hver øvelse 8-10 gange.

Udgangsstilling til øvelse 1-4

Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Hav gerne en lille pude under bækkenet.

Udgangsstilling til øvelse 6

Stående på gulvet. Støt dig eventuelt til en stol eller lignende.

Bevægelse stimulerer transport af lymfevæske. Vi anbefaler derfor, at du:

• er fysisk aktiv hver dag. Sundhedsstyrelsens anbefaling er minimum 30 minutters fysisk aktivitet hver dag. Du kan fx cykle, svømme eller dyrke lignende motion.
• planlægger din hverdag, så der er mulighed for bevægelse og variation i arbejdsbelastning, -stillinger, -tempo og så videre.

Desuden anbefaler vi, at du:

• bruger kompressionsstrømpe/-buks, som det er aftalt med fysioterapeuten
• er opmærksom på tøj, sko og lignende, der strammer, og dermed kan være med til at hæmme transport af lymfevæsken
• dagligt vasker og plejer dit ben og din fod med pH-neutral, uparfumeret sæbe og creme for at forbedre og vedligeholde hudens beskyttende barriere. Anvend cremen før sengetid. Plej også dine negle omhyggeligt.
• forsøger at undgå hudskader såsom sår, rifter eller solskoldning i det område, hvor du har lymfødem. Hudskader kan være indgang for infektion, og dermed øge risikoen for forværring af lymfødemet. Får du rifter og skader, er det vigtigt, at du renser disse omhyggeligt.
• søger læge med henblik på behandling ved tegn på infektion i ben eller underkrop (rødme, hævelse, varme, smerte) og ved tegn på svamp (kløende rødme, gule/skøre negle, revner mellem tæerne)
• er opmærksomhed på lymfødemets reaktion ved langvarigt stillesiddende og stillestående arbejde samt ved hårdt fysisk arbejde. Vær ligeledes opmærksom på pludselig eller langvarig varme eller kulde (fx tropisk varme, sauna, kuldepakninger). Undgå disse situationer, hvis det forværrer lymfødemet.
• At reducere vægten ved BMI over 25, da forskning tyder på, at overvægt påvirker patienter med lymfødem negativt. Overvægt giver højere risiko for at få infektioner i det berørte område, og øger desuden risikoen for, at lymfødemets omfang bliver større.