Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen

Formålet med dette materiale er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen, hvor du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule.

Efter operationen er det vigtigt, at du laver træningsøvelser for at få den normale funktion tilbage i din arm og skulder i den side, hvor du er blevet opereret. Disse øvelser må du starte med lige efter operationen. Efter 14 dage skal du starte med at lave de udspændingsøvelser, du finder sidst i dette materiale.