Vær aktiv sammen med dit barn
Når du er aktiv sammen med dit barn i hverdagen, giver du dit barn lyst til at lære. Formålet med denne pjece er at give dig forslag til, hvilke aktiviteter du kan lave sammen med dit barn.
-
-
-
- Dit barn styrker sine bevægelser, når det kravler, løber, hopper, klatrer, spiller bold, løber på løbehjul, cykler og leger på legeplads.
- En indendørs forhindringsbane lavet af fx møbler, puder eller snore eller en udendørs junglesti af fx træstammer, sten og fliser udfordrer tempo, balance og kropsbevidsthed.
- Dit barn styrker sin finmotorik, når det tegner, klipper, skruer, hamrer, bygger med Lego og laver perleplader.
- Dit barn lærer at tage hensyn, knytte venskaber og forstå sociale spilleregler, når det leger med andre børn og voksne.
- Når dit barn leger, styrker det evnen til at være kreativ, eksperimentere og tage initiativ.
- Dit barn får en bedre fornemmelse for sin egen krop, når det leger.
- Naturen stimulerer sanserne på alle årstider, fx når I ser på fugle, lytter til vinden, føler på kastanjerne og dufter til blomsterne.
- Du styrker dit barns opmærksomhed, når I er sammen om små opgaver i dagligdagen.
- Barnet lærer at lytte, at modtage flere beskeder ad gangen og at gøre noget færdigt gennem fælles daglige aktiviteter.