Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af tommelfingerens strækkesene
Du har haft en læsion af strækkesenen til din tommelfinger. Derfor skal du i gang med at genoptræne din hånd.
Følg anvisningerne
Efter en senelæsion er der risiko for, at senen springer, eller at den heler i forlænget tilstand. Begge dele kan få stor betydning for din hånds funktion efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at du følger anvisningerne for, hvordan du skal træne.
Beskyt hånden mod for hård belastning
I starten må du bruge hånden i lette daglige aktiviteter. Først efter 12 uger er senen stærk nok til, at du kan udføre aktiviteter med hård belastning.
Få hjælp til gøremål
Hvis du har problemer med at klare de daglige gøremål, kan du låne forskellige hjælpemidler gennem Fysio- og Ergoterapien. Hvis du har problemer med øvelser eller andet, er det vigtigt, at du kontakter ergoterapeuten eller fysioterapeuten.
Genoptag arbejde, når du er klar
Det er individuelt, hvornår man er klar til at genoptage arbejdet. Det afhænger af, hvor belastende dit arbejde er for hænderne. Tal med ergoterapeuten, fysioterapeuten eller lægen om din situation.