Sådan tager du insulin med engangspen
I denne pjece finder du en vejledning til, hvordan du tager insulin med engangspen.
-
I denne pjece finder du en vejledning til, hvordan du tager insulin med engangspen.
-
1. Bland insulinen grundigt, hvis der er tale om uklar insulin.
Vend pennen på hovedet 20 gange, så kuglen i ampullen blander insulinen. Pennen må ikke rystes.
Hvis du bruger NovoMix® 30, 50 eller 70, skal du også rulle pennen vandret mellem hænderne frem og tilbage 10 gange, første gang du bruger pennen.
Skal du have klar insulin, skal du ikke blande det.
2. Sæt en ny nål på pennen.
Voksne kan anvende 4, 5 eller 6 mm nåle. Nye undersøgelser viser, at 8 mm nåle øger risikoen for at stikke i musklen.
Valg af nåletype og -længde samt stikkevinkel er en individuel vurdering og afhænger blandt andet af typen af pen, hvor meget fedt du har, din motorik og dine personlige præferencer.
3. Tryk stemplet i bund.
Kommer der en dråbe insulin ud, er pennen klar. Dråben skal kunne løbe ned ad nålen. Kommer der ikke insulin ud, skal du indstille pennen til 1 eller 2 enheder og trykke stemplet i bund. Hvis der gentagne gange ikke kommer insulin ud gennem nålen, så skift nål og gentag proceduren. Hjælper det ikke, så tag en anden pen.
Vær opmærksom på, at proceduren ofte skal gentages flere gange, inden der kommer insulin ud, når du tager en ny pen i brug.
4. Indstil insulindosis.
Doser over 40-50 enheder fordeles på 2 stik. Hvis du får insulinet Tresiba® og Toujeo, må du tage op til 80 enheder ad gangen, jævnfør produktvejledningen.
5. Vælg stikkested (injektionssted).
Vær omhyggelig med at fordele indsprøjtningerne, så du forebygger insulinpuder og insulininfiltrater.
6. Stik dig.
Stik lodret på plan hud, hvis du anvender 4 og 5 mm nåle. Hvis du har meget lidt fedtvæv eller bruger en 6 mm nål, så stik i en løftet hudfold. Bliv ved med at holde på hudfolden, indtil stemplet er trykket i bund. Hold trykket på stemplet i nogle sekunder. Slip hudfolden og tæl til 10, inden du trækker nålen ud. Tag nålen af pennen og kom den i en kanylebøtte.
9. Notér på skemaet, hvor du har taget insulin.
-
Kassér insulinen, hvis der er mindre end 12 enheder tilbage
Når pennen med uklar insulin er ved at være tom, skal du være opmærksom på følgende: Er der under 12 enheder insulin tilbage, når du indstiller pennen, skal insulenen kasseres, fordi kuglen i ampullen da ikke har plads nok til at blande insulinen. Er der over 12 enheder tilbage, kan du bruge disse enheder og tage resten af ny pen.
Opbevar insulinen som anvist
Insulin, der er taget i brug, skal opbevares ved stuetemperatur. Holdbarheden er 4-6 uger (se æsken). Uåbnet insulin skal opbevares i køleskab af hensyn til holdbarheden (se udløbsdato på pennen).
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Steno Diabetes Center Nordjylland
Diabetessygeplejersken
Tlf. 97 66 36 00
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 10.00 og 13.00 – 14.00
Opdateret