Sådan fungerer udstyret til kontinuerlig glukosemåling

Du skal have lavet en kontinuerlig glukosemåling med en Guardian Real Time monitor og sensorelektrode. Monitoren er et måleapparat, der opsamler og lagrer alle glukosemålinger.

Sensoren måler automatisk glukoseværdien i underhuden hvert 5. minut. Måleområdet er 2,2 – 22,2 mmol/l, og sensorelektroden kan sidde i underhuden i alle 6 døgn.

Efter målingen kommer du til konsultation i Bioanalytisk Afsnit, hvor glukosemålingerne bliver overført til en computer, så lægen kan sammenholde værdierne med dine egne blodsukkermålinger og laboratoriets øvrige målinger. På den måde kan vi forsøge at opnå bedst mulig kontrol med din diabetes.