Dagen før undersøgelsen bliver du indlagt på hospitalet, hvor du bliver målt og vejet.
Ved begyndelsen af undersøgelsen lægger vi en kanyle (venflon) i en blodåre i din albuebøjning. Herefter skal du holde dig i ro i mindst ½ time. Vi tager løbende blodprøver. Efter en time skal du drikke et glas sukkervand, og i løbet af de efterfølgende timer tager vi blodprøver fra kanylen med jævne mellemrum for at følge dit blodsukker og produktionen af væksthormon.
Til sidst fjerner vi kanylen fra din arm, og du kommer tilbage til sengeafsnittet, hvor du får serveret mad og drikke.
Hvis du ikke har aftalt yderligere undersøgelser, samtaler eller behandlinger under indlæggelsen, kan du forvente at blive udskrevet fra sengeafsnittet efter undersøgelsen. Undersøgelsen varer cirka 4 timer.