Sådan hjælper du dit barn med at håndtere tilbagevendende mavesmerter

Vores mave-tarm-kanal har sit eget nervesystem, akkurat ligesom hjernen har det. Dette nervesystem styrer bevægelserne i maven og sender signaler op til hjernen. Vi har ikke kontrol over nervesystemet.

Samtidig har vi et ’filter’, der filtrerer alle signaler. Filteret sørger for, at vores hjerne ikke registrerer alt det, der foregår i vores mave og tarme. Når man har funktionelle mavesmerter, er filteret meget åbent. Man kan sige, at der er mange ’huller’ i filteret. Hjernen opfanger derfor mange signaler fra maven. Det er helt almindelige signaler, men hjernen registrerer dem som smerte, selvom der ikke er noget galt i maven. Funktionelle mavesmerter gør rigtigt ondt. Heldigvis ved vi i dag meget om, hvad der hjælper på denne type mavesmerter.

Cirka hvert 10. barn oplever i en kortere eller længere perioder at have funktionelle mavesmerter. Nogle gange kan man finde én eller flere udløsende faktorer, fx en maveinfektion eller stressfaktorer (fx at blive drillet, skænderier hos forældre eller lektier, der er for svære).

Selvom maveinfektionen er væk, eller stressen er forsvundet, så reagerer mave-tarm-systemet stadig. Det er blevet smerteoverfølsomt. Måske begynder dit barn også at få ondt andre steder, fordi smertesystemet er blevet ekstra følsomt.

De fleste mennesker kan genkende, at deres mave reagerer anderledes, når de fx er stressede eller nervøse. Det er helt normalt. Hvis dit barn har et mere følsomt system mellem hjernen og maven, så får barnet også oftere ondt i maven i sådanne situationer.

Vi er vant til, at smerter fortæller os, at der er noget galt. Når undersøgelser af dit barn har vist, at barnet ikke har en sygdom, der kræver medicinsk behandling, er det vigtigt at få en ny forståelse af smerterne.

Det er afgørende, at du som forælder viser dit barn, at du tager smerterne alvorligt. Samtidig skal du fortælle, at smerterne ikke er farlige, og at I kan håndtere dem sammen. Det er svært, men vigtigt. Fortsat bekymring betyder nemlig, at barnets nervesystem bliver ved med at komme i alarmtilstand og tolke signalerne som farlige. I står derfor som familie overfor en opgave, hvor I både skal berolige jeres eget nervesystem og jeres barns nervesystem.

Hjernen kan heldigvis aflære sin smerteoverfølsomhed og begynde at filtrere signalerne fra maven over tid. Det er vigtigt, at I som familie afleder og fjerner fokus fra smerterne. I skal lave en aktiv strategi til at håndtere smerterne. De bliver nemlig ikke bedre af, at man forsøger at hvile eller blive hjemme.

Gode råd

Minimér snak om smerterne.

Hold så vidt muligt fast i en normal hverdag med skolegang, aktiviteter og krav på trods af smerter.

Anerkend, at dit barn har ondt, men vis, at du har tillid til, at barnet kan håndtere sine smerter og afled gerne.

Stressfaktorer i dit barns hverdag kan forværre smerterne. Det kan for eksempel være, at dit barn har det svært i skolen, har for mange fritidsaktiviteter eller oplever konflikter derhjemme eller i skolen. Det er vigtigt, at du støtter dit barn i de faktorer, der stresser. Smerterne kan være et signal til de voksne om, at der er noget, der er ekstra svært for dit barn.

For mange kan det være helt almindelige hverdagsrutiner, der skal kigges på: søvn, mad og skærmforbrug. Det hele har betydning for barnets trivsel og kroppens balance.

Husk, at det tager tid at aflære smerteoverfølsomhed. Som regel bliver smerterne mindre eller forsvinder over en periode på 3-6 måneder, måske endda hurtigere.

For yderligere forklaring kan du se filmen ”Forstå smerte og hvad der er at stille op – på 10 minutter” på YouTube. Her kaldes de tilbagevendende mavesmerter for kroniske smerter. Se eventuelt filmen sammen med dit barn og få ideer til, hvordan I kan aflede hjernen fra smerterne.

Hvis du har spørgsmål til dit barns trivsel generelt, kan du kontakte Børns Vilkår, ForældreTelefonen eller Forældrerådgivningen – Skole og Forældre. Du kan også kontakte PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller den anonyme forældrerådgivning i din kommune.

Der sker en masse i vores mave og tarme, som vi normalt ikke mærker, fordi vi har en form for filter. Hos dig er der kommet en masse huller i filteret, og du mærker derfor rigtig meget nede fra din mave. Hjernen tror, at signalerne er ’farlige’, og derfor gør det ondt. Men i virkeligheden sker der ikke noget farligt nede i maven.

Du kan lære at skrue ned for signalerne

Man kan sige, at din mave opfører sig som en røgalarm, der går i gang, hver gang der kommer lidt røg, når I laver mad. Selvom der ikke er ildebrand, så bipper eller ringer alarmen.

Måske kommer dine smerter på alle mulige tidspunkter. Måske kommer de især om morgenen, inden du skal i skole, eller når du skal sove om aftenen. Måske kan du også mærke, at du får mere ondt, når du er nervøs, føler dig presset, eller når du glæder dig meget til noget.

Heldigvis kan du lære din hjerne at skrue ned for signalet. Din hjerne skal lære, at alt det, den mærker fra din mave, ikke er farligt. Hvis du og dine forældre begynder at opføre jer, som I plejer, selvom du har ondt, så vil din hjerne efterhånden blive beroliget. Så er det dig, der bestemmer over din mave og ikke omvendt.

Øvelser til at håndtere smerterne

Når man har haft ondt i maven, er det godt at strække sin krop og lave nogle vejrtrækningsøvelser. Det kan hjælpe kroppen og maven til at slappe af. Du kan lave øvelserne herunder sammen med din mor eller far eller en anden voksen.

Pjecen er kraftigt inspireret af pjecen ”Bliv tryg ved din mave – når dit barn har ondt i maven” fra Hvidovre Hospital.