Velkommen til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Du er blevet henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Formålet med undersøgelsen er at afklare, om du er blevet syg på grund af dit arbejde.
-
Du er blevet henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Formålet med undersøgelsen er at afklare, om du er blevet syg på grund af dit arbejde.
-
Når vi modtager din henvisning, får du tilsendt dette materiale i løbet af nogle dage. Materialet indeholder blandt andet indkaldelsesbrev, spørgeskema og samtykkeerklæring.
Spørgeskemaet skal du udfylde og tage med til undersøgelsen. Hvis du har udfyldt et lignende skema tidligere, har vi det i din journal, og du behøver derfor kun udfylde ændringer.
-
Vi kan uden dit samtykke indhente relevante helbredsoplysninger fra den elektroniske patientjournal fra sygehusene i Danmark og fra din egen læge.
Indhentning af helbredsoplysninger fra fx speciallæger og privathospitaler kræver dit samtykke.
-
Vi kan uden dit samtykke videregive helbredsoplysninger til den læge, der har henvist dig. Videregivelse af helbredsoplysninger til fagforening kræver fuldmagt.
Myndigheder, fx jobcenter og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan anmode om helbredsoplysninger.
Vi må aldrig videregive helbredsoplysninger til din arbejdsgiver.
-
Dit første møde hos os vil være en samtale med en læge eller psykolog. Her gennemgår vi din sygehistorie, tidligere ansættelser og arbejdsmiljøbelastninger. Vi tager udgangspunkt i det spørgeskema, som du har udfyldt hjemmefra.
Efter samtale med læge vil der ofte blive foretaget en almindelig lægeundersøgelse. Efter samtale med psykolog udleveres ofte psykologiske tests. Når din journal er skrevet, vil den blive gennemlæst og kommenteret af anden læge eller psykolog, inden den bliver drøftet på en fælleskonference. Dette er en del af vores kvalitetssikring.
Du kan se din journal i ”Sundhedsjournalen” på www.sundhed.dk.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling kan også hjælpe med:
- At forbedre dit arbejdsmiljø
- At rådgive om skånehensyn
- At rådgive om genoptagelse af arbejdet
- At rådgive om andre jobmuligheder.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling kan ikke behandle din sygdom, men vi kan henvise til behandling.
Vi kan heller ikke foretage afgørelser eller give erstatning i arbejdsskadesager. Det overlader vi til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Vi er heller ikke en myndighed, som kan give påbud. Det overlader vi til Arbejdstilsynet.
I forbindelse med undersøgelsen kan der blive behov for yderligere undersøgelser, fx blodprøver, røntgenundersøgelser og lignende, eller henvisning til andre specialafdelinger. Dette hjælper vi med at sætte i gang.
Efter undersøgelsen tager vi stilling til, om der er tale om en arbejdsskade, som skal anmeldes.
Desuden kan der være behov for at kontakte virksomheden, Arbejdstilsynet og/eller din fagforening. Dette vil dog kun ske med dit samtykke.
-
Du skal vide, at Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har pligt til at anmelde enhver mistanke om, at en sygdom er arbejdsbetinget. Anmeldelsen sendes til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdstilsynets statistik over arbejdsskader bruges til forskning og forebyggelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, om din sygdom er arbejdsbetinget. Hvis din sag anerkendes, tager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stilling til, om du er berettiget til erstatning for mén og tab af erhvervsevne.
Du bestemmer selv, om du vil lade Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandle din sag.
Husk at gemme dine kvitteringer
Hvis du i forbindelse med sygdommen har udgifter til fx medicin, fysioterapi, kiropraktorbehandling og lignende, kan disse dækkes – dog kun ved anerkendelse. Husk derfor at gemme dine kvitteringer.
-
Du kan læse mere om befordringsgodtgørelse på de vedlagte ark om patientrettigheder.
Hvis du er henvist fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal du kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omkring befordringsgodtgørelse.
-
Hvis du har spørgsmål til os, er du altid velkommen til at kontakte os.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Tlf. 97 66 41 00
Vi træffes bedst: Mandag – torsdag 8.00 – 15.00
Fredag 10.00 – 14.00