Om at være pårørende på et af vores intensive afsnit
Vi har i første del af denne information samlet en række praktiske informationer til dig som pårørende om hverdagen og tilbuddene på afsnittet. Du er velkommen til at spørge os, hvis der er noget, du ikke finder svar på. Anden del er målrettet dig, der har været indlagt på et intensivt afsnit og nu skal videre til et almindeligt sengeafsnit og senere hjem til en ny hverdag.
-
Vi har i første del af denne information samlet en række praktiske informationer til dig som pårørende om hverdagen og tilbuddene på afsnittet. Du er velkommen til at spørge os, hvis der er noget, du ikke finder svar på. Anden del er målrettet dig, der har været indlagt på et intensivt afsnit og nu skal videre til et almindeligt sengeafsnit og senere hjem til en ny hverdag.
-
På intensiv behandler og plejer vi de mest syge patienter, der har behov for intensiv observation og behandling. Patienterne på intensiv lider oftest af kritiske sygdomme. Mange har svigt af livsvigtige funktioner, fx vejrtrækning, kredsløb eller nyrefunktion.
At se ens pårørende på et intensivt afsnit kan være foruroligende. Han eller hun er koblet til teknisk udstyr, som der kommer alarmer fra. Der gives medicin og væske via drop. Patienten kan se anderledes ud end normalt og kan derudover være sløv, sovende, urolig, bange eller forvirret. Derudover kan tilstøde hallucinationer og mareridt, som kaldes delir. Det kan være foruroligende både for dig og patienten, men det er en tilstand, der oftest bedres i takt med helbredelsen.
Som pårørende er du en vigtig ressource, da du både kan bidrage til at skabe større tryghed for patienten og kan give os et bedre kendskab til patienten.
Det kan påvirke din dagligdag meget og kan kræve mange ressourcer at være pårørende til en kritisk syg patient.
Man vil ofte føle sig hjælpeløs og utilstrækkelig. Det er en svær situation at være i, og man kan have svært ved at finde ud af, hvad man skal gøre af sig selv. Det kan være svært at finde ro både hjemme og på hospitalet. Du er selvfølgelig velkommen til at være her alt det, du (og patienten) har brug for, men det er også vigtigt, at du passer på dig selv og giver dig selv nogle pauser fra Intensivt Afsnit med god samvittighed. Vi passer godt på din pårørende imens.
Vi vil bestræbe os på at guide og støtte dig gennem hele forløbet og holde dig orienteret om patientens situation. Har du spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at henvende dig til plejepersonalet.
-
Vi har gode erfaringer med at inddrage børn i indlæggelsesforløbet. Vi har en pjece i afsnittet, der beskriver dette. Den kan du få udleveret af personalet, hvis du er interesseret i at vide mere.
-
Pårørenderum
Der er et pårørenderum tilknyttet afsnittet, hvor du er velkommen til at opholde dig. Rummet kan i perioder blive brugt af flere pårørende på forskellige tider af døgnet. Så vis hensyn og ryd op, når du forlader rummet.
Overnatning på hospitalet
Du er velkommen til at kontakte personalet, hvis du har brug for at være i nærheden af hospitalet, fordi din pårørende befinder sig i en kritisk fase. Vi hjælper gerne med at finde overnatningsmuligheder.
Medbring gerne personlige ejendele
Du er velkommen til at medbringe ting, som du mener kan have betydning for din pårørende. Det kan være toiletsager (fx deodorant, hårbørste, creme), musik, billeder, tegninger eller lignende. Vælg nogle få ting af hensyn til pladsen.
Skriv eventuelt dagbog
Nogle pårørende har stor glæde af at skrive en dagbog til patienten om indlæggelsesforløbet. Dagbogen kan både være en hjælp for dig som pårørende til at bearbejde forløbet og for patienten efterfølgende til at forstå tiden på intensiv. Som pårørende kan du have svært ved at huske og holde styr på forløbet: Hvad der skete hvornår, og i hvilken rækkefølge tingene skete? Vi tilbyder en mappe til formålet.
Ønsker du at tage billeder af din pårørende, så spørg personalet først
Så længe din pårørende ikke er i stand til at give sit samtykke, må du ikke selv tage billeder af din pårørende. Ønsker du billeder af din pårørende, så aftal det med personalet.
-
Fri besøgstid
Der er ingen faste besøgstider. I vil dog ofte i tidsrummet fra 8.00-11.00 blive henvist til pårørenderummet. Det skyldes, at der i den periode foregår aktiviteter på stuen, såsom personlig hygiejne og stuegang. Ligeledes forsøger vi at holde en døgnrytme, så patienten sikres mest mulig ro om natten.
Af hensyn til din pårørendes tilstand og pladsforholdene på stuen anbefaler vi, at der kun er to besøgende på stuen ad gangen. Er der flere pårørende til stede samtidig, er I velkomne til at benytte pårørenderummet og skiftes til at komme på stuen.
Dagene på afsnittet ser meget forskellige ud og det er derfor vigtigt, at du som pårørende følger den enkelte sygeplejerskes anvisninger på dagen. Du skal være opmærksom på, at du kan blive bedt om at forlade stuen under dit besøg.
Stuegang
I løbet af dagtimerne er der stuegang, hvor en eller flere læger deltager. Ønsker du en samtale med en læge om aktuel behandling, fremtidsudsigter eller andet, så sig det til personalet. Samtalen vil ikke foregå ved stuegang, men planlægges til et andet tidspunkt.
Vagtskifte fire gange i døgnet
Under vagtskifte overleverer vi informationer mellem plejepersonalet. Undgå derfor så vidt muligt at henvende dig eller ringe til os i følgende tidsrum:
- Kl. 7.00-7.20
- Kl. 15.00-15.20
- Kl. 19.00-19.20
- Kl. 23.00-23.20
Telefonhenvendelser og kontaktperson
Du er velkommen til at ringe og høre om din pårørendes tilstand. Det er vores anbefaling, at I udpeger en kontaktperson i familien, som har den primære kontakt til os i afsnittet. Alle nødvendige oplysninger og aftaler vil således foregå mellem kontaktpersonen og os. På den måde udnytter vi vores ressourcer bedst, idet vi undgår at bruge tid på at gentage aftaler og informationer til flere pårørende.
-
Køb af mad og drikke på Aalborg Universitetshospital, Syd
Du kan købe mad, snacks og andre fornødenheder i kiosken eller automaterne i hospitalets forhal samt i caféen i Medicinerhuset. Kiosken og caféen tager imod kontakter, MobilePay og Visa/Dankort.
Kiosken i forhallen har åbent:
Hverdage kl. 6.00-22.00
Lørdag, søn- og helligdage kl. 7.00-21.00.Café i Medicinerhusets forhal har åbent:
Hverdage kl. 7.30-19.00
Der kan købes varm mad kl. 11.30-13.30 og kl. 17.00-18.30.
Weekend og helligdage: kl. 8.30 -14.30.
Der kan købes varm mad kl. 11.30-13.30.Køb af mad og drikke på Aalborg Universitetshospital, Nord
Du kan købe mad, snacks og andre fornødenheder i automaterne i hospitalets forhal samt i kantinen på 14. sal.
Kantinen har åbent kl. 7.00-13.30. Derudover er der mulighed for at købe mad og drikke i Reberbansgade.
-
Præst
Mange forskellige tanker og følelser kan ramme dig, når en af dine nærmeste rammes af en alvorlig sygdom eller ulykke. Fra det ene øjeblik til det andet kan alt være kaos og ukendelighed. Ofte kan det være en lettelse at dele kaos og afmagt med en anden. Sygehuspræsten står til rådighed i sådanne svære situationer. Samtalen behøver ikke dreje sig om religiøse emner, men kan handle om alt det, der ligger udover behandling og pleje – om troen, tvivlen, håbet, frygten, forestillingerne og fantasierne. Alle samtaler med præsten er naturligvis omfattet af tavshedspligt.
Socialrådgiver
Har du spørgsmål om orlov, sygedagpenge, pension, erstatning eller andre sociale rettigheder og muligheder, kan vi formidle kontakt til hospitalets socialrådgiver. Spørgsmålene kan både dreje sig om patientens rettigheder, men også dine som pårørende. Socialrådgiveren kan ligeledes fungere som samtalepartner i forhold til det at være pårørende til en svært tilskadekommen eller alvorligt syg patient.
-
Mobiltelefon og andet elektronisk udstyr
Du må ikke bruge mobiltelefon og andet elektronisk udstyr på patientstuen af hensyn til vores apparatur. Du er velkommen til at bruge udstyret i pårørenderummet.
Trådløst netværk
Vi tilbyder internetadgang, mens du er her. Netværket hedder "RNguest". Du kan logge på fra din computer, tablet eller telefon ved hjælp af MitID eller ved at modtage en login-kode på SMS. Du skal selvfølgelig bruge netværket med omtanke og vide, at du kan holdes personligt ansvarlig, hvis du misbruger tjenesten til ulovlige formål.
-
Håndhygiejne
Vask hænder eller brug håndsprit før og efter besøg. God håndhygiejne holder bakterier og virus nede på hospitalet. Det er vigtigt, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige for infektioner
Isolation
Er din pårørende isoleret på intensiv afsnittet skal du kontakte personalet og følge personalets anvisninger.
Blomster
På afsnittet må patienten gerne i begrænset omfang have afskårne blomster, men ikke potteplanter, da jord udgør en infektionsrisiko.
-
Parkering
Der er tidsbegrænset parkering foran hospitalet. Er du på afdelingen mere end 1 time, så skal du registrere din nummerplade på den tablet, som er i afdelingen. Det forlænger din parkering med 6 timer.
Rygning
Hospitalet er røgfrit.
På Sygehus Syd må du ryge i Rygehaven, som du finder mellem Medicinerhuset og højhuset.
På Sygehus Nord må du ryge i rygepavillonen som du finder mellem børneafdeling og højhuset.
-
Når du som intensiv patient får det bedre, vil du ikke have behov for de maskiner, der hjælper dig med at støtte din krop og overvåge din tilstand.
Du vil dog stadig være meget svag og blive hurtigt træt. Det er helt almindeligt, hvis du ikke har nogen eller kun har minimal erindring fra din tid på Intensivt Afsnit.
Overgangen fra intensivt afsnit til sengeafsnit
Det kan være en svær overgang for både dig og dine pårørende at blive overflyttet fra intensivt afsnit til et almindeligt sengeafsnit, men det er et positivt tegn på, at du er i bedring. På sengeafsnittet er der en anden rytme i hverdagen. Da dit behov for overvågning og behandling er blevet mindre, er der ikke længere en sygeplejerske til hver enkelt patient, som der var på det intensive afsnit.
Derudover skal du til igen at lære at gøre hverdagsagtige ting som fx at gå, spise og drikke. Din døgn- og søvnrytme kan være forstyrret efter dit forløb på Intensivt Afsnit, men den vil efterhånden blive mere, som du er vant til.
Du kan have svært ved at forstå nogle af de forandringer, der kan være sket med dig, og ved at overskue, hvordan du kommer videre.
Hjemme igen
Mange af de forandringer, du har oplevet under indlæggelsen, vil stadig være der, når du udskrives. At komme hjem er et stort og positivt fremskridt. Samtidig kan det føles som en omvæltning, hvor du og dine nærmeste nu skal i gang med næste fase af din vej mod en almindelig dagligdag.
Du kan føle dig meget træt og energiforladt, og det er helt normalt, hvis du i perioder føler dig trist og frustreret over, at du ikke får det bedre hurtigt nok.
Det vigtige budskab er, at helbredelsesprocessen tager tid. Når du udskrives fra hospitalet, forventer du måske, at alt skal være, som før du blev syg. Virkeligheden er dog anderledes – kroppen og sjælen har brug for tid til at komme sig, og både tålmodighed og træning er nødvendig efter alvorlig sygdom.
Skynd dig langsomt, og tag imod al den hjælp, du kan få.
Mulige forandringer efter et forløb på intensivt afsnit
I dette afsnit beskrives en række følger, som kan opstå efter et intensivt forløb. Det er ikke sikkert, du oplever de nævnte forandringer, men du skal vide, at de er meget almindelige og i de fleste tilfælde vil normaliseres igen, men også, at det kan tage op til år.
Fysiske forandringer
- Træthed – alt kan føles uoverkommeligt.
- Nedsat muskelkraft. Træn alt det, du kan og har overskud til.
- Vægttab.
- Nedsat appetit. Du kan med fordel spise godt med proteiner og flere små måltider.
- Ændringer i smags- og lugtesansen. Fx kan mad og drikke smage anderledes end før – og der kan være madvarer, du ikke længere synes om, som du før nød.
- Føleforstyrrelser, fx i form af snurren i fingre.
- Hårtab.
- Forandret stemme på grund af røret til respiratoren, du havde i halsen.
- Problemer ved toiletbesøg på grund af nedsat muskelkraft i blæren, efter du har haft en slange i blæren. Lav knibeøvelser.
- Ar og mærker efter diverse drop, dræn og operationer.
Psykiske forandringer
Dit humør kan svinge meget, og du oplever måske følgende:
- Du føler dig irriteret og ked af det.
- Du sover dårligt.
- Du er ligeglad med, hvordan du ser ud.
- Du har kort lunte og er hurtig på aftrækkeren.
- Du føler dig skyldig over at være årsag til besvær og bekymring.
- Du glemmer ting. Du kan fx have svært ved at huske aftaler og informationer.
- Du har svært ved at koncentrere dig. Du kan måske ikke løse Sudoku eller læse bøger længere.
- Du har let til tårer.
- Du føler angst, fordi du var tæt på at dø.
- Du forstår ikke, hvad der er sket med dig, og hvor syg du har været.
- Du er bekymret for at blive syg igen.
- Du er bekymret over, hvor lang tid det tager at komme ovenpå igen.
- Du har livagtige drømme og mareridt. En tidligere intensiv patient fortalte, hvordan ”der kravlede slanger ned igennem hende”. Mange patienter fortæller, at de var i andre lande.
- Du har paranoide forestillinger. Fx fortalte en tidligere patient, hvordan hun delte sygeplejerskerne op i gode og onde. De onde havde paryk på, så ingen kunne genkende dem, når de havde slået hende 'ihjel'.
- Du har hallucinationer (ser ting, der ikke eksisterer i virkeligheden).
- Du mangler selvtillid. En tidligere intensiv patient udtaler, at han følte sig som en ”voksenbaby”.
Sociale forandringer
Du kan opleve ændringer i dit sociale liv på grund af fysiske og psykiske begrænsninger efter indlæggelsen. Du oplever måske følgende:
- Du har en ændret rolle i samvær med familie og venner. Fx fordi du stadig har brug for hjælp til mange ting og derfor ikke har overskud til at indtage din vante rolle i dagligdagen.
- Du har vanskeligheder ved at deltage i arrangementer med flere mennesker, blandt andet fordi du kan have svært ved at følge med i samtaler, ikke magter uroen eller ikke ønsker at udstille dine fysiske svagheder.
- Du tænker anderledes om fremtiden. Fx om din jobsituation og manglende interesse for tidligere aktiviteter.
- Du oplever, at meningen med livet er ændret.
Typisk vil de fysiske forandringer fylde meget i forløbet lige efter indlæggelsen på Intensivt Afsnit. Når du får flere fysiske kræfter, vil de psykiske og sociale forandringer ofte fylde mere i din bevidsthed.
Hvis du har behov for en uddybning af de forandringer, du kan have efter intensiv behandling, kan du søge yderligere information på https://icusteps.org under fanebladet ”Intensive Care Guide”.
-
Besøg afsnittet og få en snak om dit forløb
På de intensive afsnit på Aalborg Universitetshospital har vi et tilbud om en opfølgende samtale med en intensiv sygeplejerske. Her er der mulighed for at gense afsnittet og snakke forløbet igennem.
Mens du var indlagt på intensivt afsnit, har du eller dine pårørende givet samtykke til, at du må kontaktes. Invitationen til samtalen får du cirka 2-3 måneder efter du er blevet udskrevet. Har du ikke givet samtykke til kontakt, kan du stadig få en samtale. Du er altid velkommen til at kontakte det afsnit, du var indlagt på, hvis du føler, du har behov for det.
Mød andre patienter og pårørende
2 gange årligt er der mulighed for at møde andre patienter og pårørende til et cafémøde. Her får du ligesom til samtalen en invitation tilsendt.
Brug eventuelt patientforeningen PIPS
Patientforeningen PIPS (Patientforening for Intensive patienter, Pårørende og Sundhedspersonale) tilbyder desuden åbne cafémøder og foredrag. Se yderligere information på http://www.pips.nu
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Intensivt Afsnit R
Tlf. 97 66 18 01
Intensivt Afsnit TIA
Tlf. 97 66 18 45
Intensivt Afsnit NOTIA
Tlf. 97 66 18 10
Intensivt Afsnit 103
Tlf. 97 66 29 58
Opdateret