Ethylcyanoacrylate (ECA) (E-023)
Lappetesten viser, at du har kontaktallergi over for ethylcyanoacrylate (ECA). Det er vigtigt, at du er opmærksom på dette kemikalie, så du kan undgå at komme i kontakt med det.
-
Lappetesten viser, at du har kontaktallergi over for ethylcyanoacrylate (ECA). Det er vigtigt, at du er opmærksom på dette kemikalie, så du kan undgå at komme i kontakt med det.
-
Dette kemikalie bruges i superlim – også kaldet hurtiglim eller sekundlim. Det hærder på få sekunder ved kontakt med luft eller overflader og skaber stærke bindinger.
Det bruges på en lang række områder til at skabe stærke og øjeblikkelige samlinger. Fx i husholdningen og i industrien, fx elektronik-, automobil- og rumfartsindustri.
I skønhedsindustrien bruges det fx til at påsætte kunstige negle eller kunstige øjenvipper. Det kan også bruges til at reparere knækkede negle og som en forstærkning i limen i negleindpakninger ved påføring på naturnegle.
Superlim bruges også inden for medicin til at lime væv og hudrevner sammen, til at fastgøre hår og til at lime sko, plastik og mange andre materialer.
Kemikaliet kan muligvis findes i andre produkter og sammenhænge.
Synonymer
Vær opmærksom på, at kemikaliet også kan findes under disse navne:
- Ethyl cyanoacrylate
- Ethyl a-cyanoacrylate
- 2-Cyano-2-Propenoic acid ethyl ester
- Permabond 105
- Permabond 200
- Permabond 268
- Aron Alpha D
- Krazy Glue
- Pro Grip 4000
- Cyanolite 201
- Superbonder 420
- TK 200
- TK 201
- CA3
- Cyanon 5MSP
- CA 8-3a
- ECA
- CN2
- CN4
- PTR-E 3
- 910EM
- Cemedine 3000rs
- Ptr-e 40
- ACE-EE
- Cemedine 3000rs type-ii
- Super 3-1000
- Adhesive 502
- Cyanobond w 100
- N 135
- Cyanobond w 300
- Black max
Dette er måske ikke den komplette liste, idet producenter tilføjer og sletter kemikalier fra deres produkter.
-
Vær opmærksom – læs indholdsfortegnelsen
Husk altid at læse indholdsfortegnelsen grundigt på nye produkter. Det bør du gøre, hver gang du køber et produkt, da producenter af og til ændrer i ingredienserne. Hvis du er i tvivl, bør du spørge din apoteker eller din læge.
Test produkter først
Hvis du har købt et nyt produkt, bør du teste det på et lille hudområde, før du bruger det i større skala, for at se om du udvikler en reaktion.
Fortæl din leder, hvis din kontaktallergi er arbejdsrelateret
Du bør forsøge at finde årsagen til din allergi og undgå yderligere eksponering. Beskyttelsesforanstaltninger kan være en god idé, fx handsker. Det kan være nødvendigt at ændre i dine arbejdsopgaver. Inddrag derfor din leder, så I kan identificere årsagen til din arbejdsrelaterede allergi og undgå den.
-
Husk altid at informere om din allergi, hvis du indlægges på hospital, besøger din læge, tandlæge, apotek, dyrlæge mv.
Husk også, at informationen her ikke er fuldstændig, og at den ikke erstatter den information, som lægen giver dig, men er et supplement til denne.