Undersøgelse og behandling af forkammerflimren (atrieflimren)

Vi tager altid et elektrokardiogram (EKG), som kan konstatere, om der er tale om forkammerflimren.

Derudover er der en række andre undersøgelser, som kan være relevante at lave, afhængig af omstændighederne. Disse undersøgelser kan blandt andet være:

• ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
• blodprøver inklusive stofskifteprøver
• røntgenbillede af hjerte/lunger
• undersøgelse med hjertebåndoptager.

I nogle tilfælde handler behandlingen af forkammerflimren om at forsøge at opnå en almindelig regelmæssig hjerterytme hos patienten. I andre tilfælde må patienten acceptere den uregelmæssige rytme, og behandlingen handler i stedet om at regulere hastigheden af hjerterytmen. Derfor er der forskellige former for behandling af forkammerflimren.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling består af blodfortyndende behandling og hjertemedicinsk behandling. Hvis der findes en udløsende årsag, skal denne behandles.

• Blodfortyndende behandling

På grund af den hurtige og uregelmæssige rytme i forkamrene ved forkammerflimren, vil forkamrene ikke trække sig ordentligt sammen. Dermed kan der opstå små klumper af blod i forkamrene.

Der er risiko for, at disse små blodklumper føres med blodstrømmen rundt i kroppen til de øvrige organer, hvor de fx kan give anledning til en blodprop i hjernen. Vi vurderer derfor altid behovet for blodfortyndende medicin, så blodet ikke danner små klumper i forkamrene. Vi laver vurderingen på baggrund af alder og øvrige risikofaktorer.

• Hjerterytmeregulerende behandling

Medicinen har til formål enten at sænke hjertefrekvensen eller helt at forebygge, at forkammerflimren opstår.

DC-konvertering

DC-konvertering er en elektrisk behandling, hvor man påfører hjertet en elektrisk impuls gennem brystkassen. Ved en DC-konvertering sættes 2 elektroder fast på brystkassen. Elektroderne er tilsluttet en defibrillator, som er en maskine, der kan give et kontrolleret stød gennem brystkassen.

Behandlingen foregår under en kortvarig fuld bedøvelse og er generelt meget effektiv til at bryde anfald af forkammerflimren og normalisere rytmen.

Radiofrekvensablation (RFA)

Hvis der på trods af forsøg med rytmeregulerende og forebyggende medicin fortsat er store gener ved forkammerflimren, kan RFA være et alternativ til den medicinske behandling. Behandlingen består i at føre et kateter op til hjertet via en blodåre i lysken. Med katetret kan man varmebehandle de områder i forkamrene, som udsender ekstra impulser, hvorved de inaktiveres.

Forkammerflimren er oftest tilbagevendende, når den først er konstateret. For en del personer forekommer rytmeforstyrrelsen lejlighedsvis, mens den for andre ender med at blive en permanent hjerterytmeforstyrrelse.

Man kan godt få et godt og langt liv på trods af forkammerflimren, men forkammerflimren kræver som regel livslang medicinering.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Årsag til forkammerflimren

Årsagen til forkammerflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, følgetilstande efter en blodprop, forhøjet blodtryk og forhøjet stofskifte. Det er dog kun hos en mindre del af alle patienter, man finder en forklaring på atrieflimren.

Symptomer på forkammerflimren

Det hyppigste symptom er fornemmelsen af hurtig og uregelmæssig hjertebanken, men også træthed, åndenød og nedsat kondition eller ubehag i brystet. Mange personer med forkammerflimren oplever dog ingen symptomer.