Behandling af nedsat pumpefunktion med ACE-hæmmere
Du skal i behandling med medicin, der hører til gruppen ACE-hæmmere. ACE-hæmmere bruges til at behandle nedsat pumpefunktion i hjertet.
Du bliver tilbudt såkaldt optitrering af dosis i vores ambulatorium. Optitrering vil sige, at du løbende får tilpasset medicinen, så den virker bedst muligt for dig ud fra en fysisk kontrol og individuel vurdering.