Reservelægefonden indkalder ansøgninger

Reservelægefonden har åbnet for en ny ansøgningsrunde. Deadline for ansøgninger er 15. maj 2018.

Reservelægefonden har åbnet for en ny ansøgningsrunde. Deadline for ansøgninger er 15. maj 2018.
Fondens midler vil blive uddelt efter de i ”Betænkning om lægevidenskabelig forskning ved sygehusene” (Ugeskrift for Læger 1967; 127: 131-133) angivne retningslinjer.

Der vil fortrinsvis blive bevilget tilskud til rejseudgifter til ikke-vikaransatte reservelæger i forbindelse med deres dokumenterede videnskabelige aktiviteter. Ved videnskabelige aktiviteter forstås deltagelse i videnskabelige kongresser, symposier og lignende, hvortil der er antaget videnskabelige indlæg. Der ydes ikke tilskud til øvrig drift, indkøb eller lønninger i forbindelse med et forskningsprojekt.

Såfremt der er overskydende midler, vil der tillige kunne ydes tilskud til kurser, dersom kursusdeltagelse er nødvendiggjort af ansøgerens forskning. Der ydes ikke tilskud til efteruddannelseskurser.

Reservelægefonden administreres efter indstilling af et udvalg bestående af 2 overlæger og 2 reservelæger. Udvalgets medlemmer er valgt af de respektive råd efter indstilling fra det lægelige forretningsudvalg ved Aalborg Universitetshospital.

Ansøger skal være ansat i en af de somatiske klinikker ved Aalborg Universitetshospital.

Hent ansøgningsskema her.

Sådan gør du

Ansøgning om tilskud fra fondens midler skal sendes elektronisk i en samlet pdf-fil, som er navngivet med eget navn til lægesekretær Hanne Kodal Sørensen, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, e-mail: has@rn.dk.

Reservelægefondens midler fordeles efter indkaldelse af ansøgninger i 4 årlige portioner. De årlige ansøgningsfrister er: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. Fonden skal fortrinsvis fungere som et supplement til allerede eksisterende fonde og legater.