Udsættelse for asbest

Information om asbest

• Hvad er asbest?

  Asbest er navnet på en gruppe naturligt forekommende stenarter. Asbest nedbrydes til meget små fibre, som nemt kommer til at svæve i luften. Vi indånder sandsynligvis alle asbest hver dag. Det er dog i så små mængder, at vi ikke kan påvise skader fra det.

• Skal jeg være bekymret for asbest?

  Så længe asbestholdige byggematerialer ikke afgiver fibre til luften, er der ingen risiko.

  Hvis asbestholdige materialer knækkes, skæres i eller på anden måde beskadiges, får de sundhedsskadelige fibre mulighed for at blande sig med luften.

  Asbest kan forekomme i en række ældre byggematerialer. Tagplader af eternit lagt før 1988 er det mest kendte af disse.

  Asbestfibre er kræftfremkaldende. Fibre, som indåndes, kan især fremkalde kræft i lungehinden og kræft i lungen. Det sker sjældent blandt mennesker, der ikke har været udsat for høje mængder af asbest. Sygdommene udvikles navnlig af mennesker, der tidligere har arbejdet med asbest. Men især sygdommen kræft i lungehinden kan også udvikles hos mennesker, der kun har mødt asbest i miljøet.

  Vi ser dog næsten kun sygdommen hos mennesker, der har været massivt og/eller langvarigt udsat som fx hos dem, som er vokset op og har gået i skole tæt på eternitfabrikken i Aalborg – dengang, den støvede ind over Aalborg hver dag.

• Hvad er risikoen for at få en asbestrelateret sygdom?

  Risikoen for at få en asbestrelateret sygdom afhænger af, hvor meget man har været udsat for asbest:

  • Hvis man jævnligt gennem mange år har arbejdet med asbest f.eks. skåret eller slebet i asbestholdigt materiale eller fjernet smuldrende asbestisolering uden tilstrækkelig beskyttelse, kan man have øget risiko for kræft i lungehinden og lungekræft.
    Tobaksrygning øger risikoen for kræft i lungen væsentligt, når man har været højt udsat for asbest. Rygning påvirker derimod ikke risikoen for kræft i lungehinden.

  • Hvis man kun lejlighedsvis har været i kontakt med asbest, kan man have en let øget risiko for kræft i lungehinden - men nok ikke for lungekræft.

  • Hvis man har opholdt sig i lokaler med forurening fra asbestholdige materialer uden, at man selv har håndteret asbest, vurderes risikoen almindeligvis for meget lille eller helt ubetydelig.

  • Hvis man nogle få gange i livet uden værnemidler har håndteret asbest, haft det i sit hus eller have, eller været tæt på andre, som arbejded med det, så vurderes risikoen også for ubetydelig. Det gælder selvfølgelig, hvis det kun har været kortvarigt - men sandsynligvis også, selvom man har været udsat i timer eller dage.

  Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvor meget man skal have været udsat for, før der er en risiko.

  Vi har kendskab til enkelte personer, som har arbejdet få uger - under meget støvende forhold - og hvor en stor del af støvet har været asbest, som ser ud til at have udviklet kræft i lungehinden mange år efter.

  Som regel er kun en meget lille del af støvet fra asbest, når man fx renoverer.

• Hvor lang tid går der, før man kan risikere at blive syg?

  Kræft i lungehinden opstår normalt først 30-50 år efter, man har været udsat for asbest. Det er grunden til, at man stadig ser mange tilfælde af denne type kræft, selv om asbest blev forbudt for mange år siden.

  Asbest er aldrig akut farligt. Uanset hvor meget man udsættes for, så er sygdommene meget længe om at udvikle sig.

• Er asbest mere skadeligt for vores børn?

  Vi ved ikke, om asbest er mere skadeligt for spædbørn eller andre børn. Det er der mange kemikalier, der er, men asbest er ikke et kemikalie og opfører sig anderledes.

  Vi har ingen særlige grunde til at tro, at asbest er farligere for børn. Jo tidligere man kommer i kontakt med asbest, jo flere år kommer man til at leve med asbest i kroppen. Derfor har et barn, der udsættes for asbest, flere år til at udvikle kræft i som voksen. På den måde kan det i teorien have en betydning, men vi har ikke set, at personer, der er vokset op nær etenitfabrikken i Aalborg er blevet tidligere syge end andre.

• Hvor meget asbest er farligt?

  Man kan flere steder møde historien om, at ”1 fiber er nok”. Det er ikke korrekt, men stammer sikkert fra dengang grænseværdien på arbejde var på 1 fiber/ml i luften. Ved den grænseværdi kunne man indånde flere tusind fibre i minuttet. Det var nok til at medføre kræft hos nogle, men ikke hos alle, der arbejdede med asbest.

  I dag er grænseværdien sat ned til 0,003 fibre/ml i luften. Det betyder, at vi ikke regner med, det er risikabelt at arbejde, hvor man indånder ca. 7 fibre i minuttet.

  Kroppen skiller sig selv af med de fleste asbestfibre, man har indåndet, men ikke dem alle sammen. Det sker langsomt, fordi fibrene kan sidde fast som små nåle eller hår i lungerne, og der bliver altid nogle fibre siddende. Der kendes ingen etablerede behandlinger, som kan hjælpe med at komme af med fibrene igen eller som kan gøre noget ved risikoen, hvis man har indåndet meget asbest.

  Der er heller ikke nogen undersøgelser, man kan få lavet, som kan vise, om man har en risiko for at blive syg.

  Det er vigtigt at huske, at selv hvis man har indåndet asbest i større mængder, så er langt det mest sandsynlige, at man aldrig bliver syg af det.