Udlevering af vævsprøver

Udlevering af prøvemateriale fra Hæmatologisk Biobank, Dansk Cancer Biobank, Aalborg Universitetshospital, under Regionernes Bio- og GenomBank

Formål

Hæmatologisk Biobank, Dansk CancerBiobank (DCB), Aalborg UH under Regionernes Bio- og Genombank (RBGB) er en klinisk-diagnostisk biobank med mulighed for fremtidig forskning. Biobanken består af en registreringsdatabase (RBGB registreringsmodul) og frysere, hvor der opbevares biologisk prøvemateriale fra hæmatologiske patienter. Der indsamles biologisk prøvemateriale med patientsamtykke, fortrinsvis fra blod og knoglemarv.

Hæmatologisk Biobanks laboratorium er lokaliseret på Aalborg Universitetshospital, Medicinerhuset, rum 20.02.522.

Formålet med biobanken er at være en ressource for hæmatologisk kræftforskning, men der tages først og fremmest hensyn til de klinisk-diagnostiske behov, når der udleveres prøvemateriale.

Denne vejledning skitserer den overordnede proces for identifikation af data og prøvemateriale, der ønskes udleveret fra Hæmatologisk Biobank, DCB, Aalborg UH under RBGB.

Der er mulighed for udlevering af data og materiale til forskning som beskrevet herunder.
1. Forespørgsel om overordnede data
2. Udlevering af materiale og tilhørende data

Udlevering af materiale

Udlevering af prøvemateriale fra Hæmatologisk Biobank håndteres af personalet i Biobanken. Udlevering af prøvemateriale fra flere forskellige centre/nationale udleveringer håndteres af RBGB-sekretariatet. Vedhæftede dokumenter (se Relevante filer) beskriver arbejdsprocessen for det personale, der er involveret i udleveringen.

Reservering af materiale

Der er mulighed for at indgå aftale om reservering af materiale til et prospektivt forskningsprojekt.

Arbejdsgang

Interne forskere i Hæmatologisk Afdeling, der ønsker materiale udleveret eller at oprette en projektaftale, skal henvende sig direkte til Hæmatologisk Biobank Aalborg UH: biobanken@rn.dk 

Eksterne forskere bedes henvende sig til RBGB-sekretariatet: RBGB.sekretariat.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk, med kopi til biobanken@rn.dk, se evt. RBGB’s vejledning til forskere: RBGB_Vejledning-til-forskere_20210125_GODKENDT.pdf 

Før henvendelse til Hæmatologisk Biobank eller RBGB-sekretariatet, læs venligst vedhæftede dokumenter:
1. Retningslinjer for anvendelse af materialer
2. Retningslinjer for udlevering af fraktioner
3. Ansøgningsskema til udlevering af data og materiale

Figur 1