Fysioterapeut får EliteForsk-rejsestipendium

Birgitte Hede Ebbesen beskæftiger sig i sit ph.d.-projekt med patienter med forbigående blodprop i hjernen – også kaldet TIA.

Ifølge definitionen burde disse patienter ikke have nogen følger efter 24 timer, og der skulle således ikke være noget, der hindrer dem i at genoptage deres hverdag kort efter udskrivelsen. Men virkeligheden er en anden: Rigtig mange kæmper med flere og mere omfattende følger af deres sygdom end hidtil antaget:

- De fleste personer, som har haft en forbigående blodprop i hjernen, sendes hjem fra hospitalet med en anbefaling om at sygemelde sig i et par uger for at komme til hægterne igen. Men nogle af de erhvervsaktive er faktisk sygemeldt væsentligt længere – og ifølge litteraturen oplever op mod 1/3 af patienterne vedvarende symptomer som øget træthed, depression og kognitive vanskeligheder, forklarer Birgitte Hede Ebbesen.

Der er imidlertid store regionale forskelle i de tilbud, patienterne modtager efter udskrivelsen. Fælles for alle regioner er, at tilbuddene ikke bygger på evidens.

- I studiet undersøger jeg, hvad patienter med forbigående blodprop i hjernen oplever efter udskrivelse, hvornår eventuelle symptomer opstår samt, hvad der karakteriser de patienter, som har vedvarende symptomer. Alt det skal give os viden til at udvikle en behandling, som kan hjælpe patienterne tilbage til en meningsfuld hverdag, fortæller Birgitte Hede Ebbesen.

Studie skal skabe viden og udvikle bedre tilbud

Hun fortæller at mange af patienterne føler, at diagnosen ”forbigående blodprop” efterlader dem i et tomrum – de har ikke en blivende blodprop (et stroke), men de opfatter heller ikke sig selv som raske som før blodproppen.

- De har typisk ikke adgang til genoptræning, da man betragter symptomerne for forbigående, og både sundhedspersonale, jobsystemet og deres omgangskreds, forventer, at de hurtigt er tilbage til deres ”gamle jeg”, siger Birgitte Hede Ebbesen.

I studiet har Birgitte Hede Ebbesen blandt andet fulgt 355 patienter, som har haft en forbigående blodprop i hjernen, for at afdække forløbet efter udskrivelsen.

- Jeg håber, at projektet kan gøre os klogere på, hvilke udfordringer patienterne oplever, og forhåbentlig på, hvad der karakteriserer forløbet for dem, som ikke formår at genoptage deres vanlige liv. Hvorfor er der forskel, og hvordan hjælper vi dem? Målet er at udvikle tilbud til de patienter, der har behov, som tager afsæt i evidens, og som er ens uanset hvor i landet, de bor, siger hun.

Muliggør rejser til England og Australien

Birgitte Hede Ebbesen fortæller, at EliteForsk-rejsestipendiet skal bidrage til at styrke hendes internationale forskningsnetværk. Pengene skal blandt andet bruges på at finansiere besøg på forskellige forskningsinstitutioner i England, som er førende inden for udvikling af komplekse interventioner, der er den tilgang, hun skal anvende i den afsluttende del af sit ph.d.-studie.

- Desuden planlægger jeg til sommer at rejse til Australien for at mødes med fremtidige samarbejdspartnere og drøfte forskningsidéer. Det ser jeg meget frem til, siger hun.

Om EliteForsk-rejsestipendier

Der uddeles op til 20 EliteForsk-rejsestipendier på hver 200.000 kr. årligt. Stipendierne gives til meget talentfulde ph.d.-studerende med henblik på et længerevarende internationalt studieophold.  
Stipendierne uddeles efter indstilling fra danske universiteter og andre ph.d.-gradsgivende institutioner, der hver har mulighed for at indstille et bestemt antal kandidater. Indstillingerne vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, der udvælger og indstiller de ph.d.-studerende til uddannelses- og forskningsministeren.

FORFATTER Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk